Annonce
Svendborg

Vand og affald: Pas på din skraldemand

Storskrald har fået mange nye brugere, og også her er læringskurven måske knap så stejl, som den burde være, påpeger Vand og Affald. Arkivfoto: Michael Bager.
Renovationarbejdere kan også blive smittet derfor kommer et hjertesuk fra Svendborgs Forsyningsselskab.
Annonce

Svendborg: Der er stor interesse fra svendborgenserne for Vand og Affalds tilbud om ekstra affaldssække til særligt børnefamilier.

Det forklarer Pia Duus fra Vand og Affald.

- Der er rigtig mange, som bestiller afhentning af en ekstra sæk dagrenovation. Desværre oplever skraldemændene to problemer, nemlig at affaldet ikke er pakket ordentligt ind, og at folk putter hvad som helst i dagrenovationen, siger hun.

- Det første giver risiko for smittefare, og så skal man jo ikke aflevere haveaffald og murbrokker i sin dagrenovation – det er ikke derfor, vi har tilbuddet, forklarer hun.

- Man må udelukkende aflevere dagrenovation, altså det man normalt har i sin skraldespand – og det skal være godt indpakket. Altså ingen løse snotklude, renovationsarbejdere kan også blive smittet med corona, ingen løs aske, glasskår skal pakkes ind, støvsugerposer skal lukkes eller pakkes ind, lyder det fra renovationen.

Storskrald har fået mange nye brugere, og også her er læringskurven måske knap så stejl, som den burde være.

- Mange får ikke pakket affaldet ordentligt. Så bliver det ikke taget med, og folk bliver frustrerede, forklarer Pia Duus.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bagsiden

Boblerier: Skadedyr str. XXXXXL

Annonce