Annonce
Faaborg-Midtfyn

Værtshusejer fangede ung indbrudstyv: 17-årig sigtet for indbrudsforsøg på værtshus

Hans Jørgensen var hurtig, da alarmen søndag blev aktiveret hos Klokken. Arkivfoto: René Johansen

Faaborg: Politiet har sigtet en 17-årig mand fra lokalområdet for indbrudsforsøg.

Manden var på spil natten til søndag, hvor han forsøgte at knuse ruderne i to døre for at skaffe sig adgang til værtshuset Klokken.

Det mislykkedes dog, og det skyldes formentlig, at indehaveren af værtshuset, Hans Jørgensen, hurtigt var på stedet.

- Alarmen gik, og så var det bare om at komme af sted, forklarer Hans Jørgensen, som på stedet træffede den unge indbrudstyv.

Ifølge Hans Jørgensen slap den 17-årige i første omgang væk, men kort tid efter fandt værtshusejeren gerningsmanden, som politiet fik anholdt.

- Der må jeg rose politiet for at være hurtigt fremme, siger Hans Jørgensen.

Det var den 28. februar klokken 4.05, at den 17-årige slog til mod ruderne, og Jens Friis fra Fyns Politi bekræfter, at anmelderen også var personen, som kunne udpege gerningsmanden for politiet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce