Annonce
Svendborg

Værktøj stjålet fra flere varebiler på Sydfyn

Indbrudstyve er natten til tirsdag brudt ind i op til flere varebiler på Sydfyn. De har særligt været på jagt efter værktøj. Foto: Kristian Brasen
Annonce

Sydfyn: Værktøj har det seneste døgn været i høj kurs hos tyvene på Sydfyn.

Tirsdag skrev vi om, at der havde været indbrud i en hvid Renault Trafic på Vængemosevej i Skårup, hvor tyvene rendte med værktøj fra en firmabil.

Læs: Indbrud i Skårup: Fik stjålet værktøj fra sin varevogn

Der er desværre ikke tale om et enestående tilfælde, for hele fire andre er de sidste dage blevet udsat for, at der har været ubudne gæster i deres varebiler, og at værktøj er blevet stjålet.

På Vængemosevej i Skårup kom tyve på besøg igen mellem klokken 16.30 mandag og 07.00 tirsdag - dog på en anden adresse end i første omgang. Her ødelagde tyvene låsen til varebilens varedør ved at bore et hul i døren på én gange én centimeter.

- De ved lige, hvor i døren de skal lave hul for at ødelægge låsesystemet, fortæller Christian Billesø, politikommissær ved Fyns Politi.

Der blev taget værktøj til en samlet værdi af 15.000 kroner. Derimellem var der særligt elektrisk værktøj med batteri og dertilhørende batterier og ladere.

På Teglværksvej i Gudme blev der fra en hvid Peugeot varebil stjålet værktøj fra en blikkenslagerbil. Her havde tyvene knust en siderude.

TC Anlæg gik heller ikke fri. En af firmaets varebiler, der natten til tirsdag stod på Landevejen i Vejstrup, fik besøg af tyve. En elhammer, diverse boremaskiner og et topnøglesæt blev stjålet.

Som den sidste på listen er en Ford Transit, der natten til tirsdag fik brudt bagdøren op på Rønnevænget i Oure. Forskellige elværktøjer af mærket Dewalt er forsvundet.

- Flere af de her værktøjer er der påsat klistermærker fra Bk Byg Tømrer & Snedker, fortæller Christian Billesø.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

DF-ledelse uforstående over for kritik

Sport

Årets Fynske Sportsnavn: - Det er et kæmpe skulderklap - jeg er stolt, og jeg er beæret

Annonce