Annonce
Ærø

Værd at vide: Æggekogning og godt med luft

I dag er store æggekogningsdag over hele Ærø. Foto: Peter Becher Damkjær
Vi har gravet et par små fakta frem om æg, kogningen af dem og hvordan man kommer videre efter en lang dag med bål.

Ærø: Så er det igen tid til at rette snuden mod de ærøske strande, tænde bål, fylde saltvand i gryderne og fyre op under æggene.

Vi har prøvet at gratte lidt i det videnskabelige nyhedsjordlag for at se, om vi kunne hitte nogle nyttige fakta, der - om ikke andet - kan slå tiden ihjel, mens man venter på at æggene koger og øllerne køles.

Man kan oven i købet gøre det med god klimasamvittighed, for CO2-aftrykket fra produktionen af et kilo æg ligger på få kilo, mens et kilo oksekød belaster klimaregnskabet med 15 kilo, ifølge beregninger fra energiselskabet SEAS-NVE.

Og ikke bare det, men et æg indeholder stort set alle de vitaminer og mineraler, en krop har brug for … med undtagelse af C-vitaminer.

Kigger vi på vandet i gryderne, der bliver øset op fra alt det der ved siden af Ærø; havet, så gør saltindholdet, angiveligt, at vandet får et minimalt højere kogepunkt, men ikke noget, der kommer til at tage så meget mere tid, at man kan nå en ekstra øl.

Selve bålet er nok der, hvor der så igen tappes lidt på CO2-kontoen. For sammen med lys og varme udleder et bål også en del CO2. Ifølge hjemmesiden træ.dk indeholder en rummeter træ som tommelfingerregel et ton CO2, så hvis du ikke har lyst til at sætte et alt for stort, sodet fingeraftryk på miljø og klima, er det med at holde bålets størrelse på et moderat niveau.

Og så lige et godt råd til dagen efter, hvor man måske synes, lugten af bål i tøjet ikke helt er så hyggelig at slæbe rundt på som duftspor. Ifølge vaskepulverproducenten Biotex' hjemmeside er der tre ting, der hjælper: Luft, luft og atter luft … og så også lige en tur i vaskemaskinen bagefter.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
GOG

Trøjeskifte - og nu holder GOG øje med ham

Læserbrev

Debat: Man mister noget uerstatteligt og unikt på søfartsmuseet, hvis man fusionerer

Læserbrev: Jeg er ikke fra Marstal, har ikke familie på øen, har aldrig boet der. Men jeg har i en årrække arbejdet sammen med Marstal Søfartsmuseum inkl. coasteren Samka. Jeg er bedrøvet på alles vegne i den i Fyns Amts Avis omtalte tvist, men angår spørgsmålet kompetencer og åbenhed på Marstal Søfartsmuseum, så har jeg oplevet det stik modsatte af, hvad jeg har læst i avisen fredag 27. september. Jeg ville ikke tro det, hvis søfartshistorien i Marstal blev formidlet i et sprog tilpasset tidens normer og formidlingstrends. Når jeg besøger museet eller engagerer dets ansatte i mine projekter, er det afgørende, at de, der formidler historien ikke blot har læst den, de har levet den. De er originaler i ordets fineste betydning. Moderniserer man museet, eller fusionerer man det med eksempelvis Ærø Museum, så mister man noget uerstatteligt og unikt, og jeg, sammen med mange andre, kan lige såvel tage til Holbæk, Helsingør eller Hobro. Jeg kender alt til forskningsmiljøer, hvor den viden der genereres, bliver inden for murerne. På Marstal Søfartsmuseum er det omvendt. Søfartshistorien eksisterer mellemfolkeligt - på museet og i byen. Vil man tættere på, kan man engagere sig som frivillig - dem er der mange af hos Marstal Søfartsmuseum - folk arbejder for at bevare en fælles arv og betragter hinanden i øjenhøjde, ph.d., skolelærer, tømrer eller maskinmester. Indfødt eller tilflytter er underordnet - det væsentlige er søfartshistorien som fællesnævner. Hvad angår kompetencer i øvrigt, så har jeg oplevet museets ansatte og frivillige gøre studerende fra 16 nationer nysgerrige på søfartshistorie, respekt. Gennem de seneste seks år har jeg besøgt Marstal Søfartsmuseum med studerende mange gange. Sidste år havde vi 36 internationale arkitektstuderende på ekspedition i Det Sydfynske Øhav. Heraf er der flere, der på eget initiativ har videreudviklet deres relation til museet og tilført Ærø en række udviklingsidéer. At de gider det, baserer sig på den fantastiske imødekommenhed vi har oplevet på museet - uanset om vi var kvinder eller mænd, fra Holland, Hong Kong eller København.

Annonce