Annonce
Fyn

Vådt efterår: Her har det regnet mest på Fyn

Det har regnet meget i efterårsmånederne, og faktisk er vi tæt på en historisk rekord, fastslår meteorologerne hos DMI. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
Det er det vådeste efterår i mange år, og fortsætter det måneden ud er det historisk rekord. Her kan du se, hvor det har regnet mest og mindst på Fyn.

Synes du også, at det hele er gråt i gråt med regn, regn, mere regn og atter regn, så er du ikke helt forkert på den.

Efteråret har budt på massive mængder regn, og i særdeleshed september og oktober, mens november "bare" har været sædvanligvis våd og grå, som vi elsker eller hader den.

- Efterårets første to måneder var særdeles våde. Derfor har vi længe haft et vågent øje rettet mod, hvor meget regn der er faldet i vores nedbørmålere – og så ser vi selvfølgelig også efter, hvor meget vand, der er i vejrudsigterne. Alt peger på, at rekorden bliver slået indenfor de nærmeste dage, siger klimatolog Mikael Scharling, DMI.

For selv om der stadig er nogle dage tilbage af årets sidste efterårsmåned november har det været vådt, og vi nærmer os en historisk rekord. Hele ni dage før efteråret er omme mangler nu kun én sølle millimeter, før den tidligere rekord fra 1967 er slået, og det kan ifølge DMI meget vel ske i løbet af det næste døgns tid.

Annonce

Middelfart mest våd

Og hvor har det så regnet mest og mindst på Fyn?

Jo, Middelfart ligger i top med 326,3 millimeter nedbør siden den 1. september, og det kan måske skyldes, at vi meget har vestenvind i Danmark og derfor falder nedbøren også først på Vestfyn. Hvis altså dén lommeteori holder. På en andenplads kommer Svendborg med 313,4 millimeter.

Midt i al regnen og tågen kan langelændingene glæde sig over at være dét sted på Fyn og Øerne, hvor nedbøren er mindst. Langeland topper nemlig i bunden af de fynske kommuner med 252,4 millimeter efterfulgt af Ærø med 276,0 millimeter.

At tale om solskin, mens regnen stille og roligt lukker sig om os og sender os i vinterhi i de små hjem med stearinlys og varme drikke, er nok en overdrivelse, men nu er september som bekendt stadig en måned, hvor man kan regne med den givtige d-vitamin.

DMI har selvfølgelig også udregninger for den slags, og selv om alle fynske kommuner ligger nogenlunde på niveau samlet siden 1. september ligger Faaborg-Midtfyn i toppen med 273,4 timer. I bunden finder vi Nordfyn med 265,4 timer. Der er med andre ord tale om marginaler inden for antallet af solskinstimer.

Vi går også stadig mod mørkere tider, men om en måned vender det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Lukker på Toldbodvej og åbner på Lerchesvej: Fakta åbner ny butik ved havnen

Annonce