Annonce
Fyn

Uvist hvornår fogeden dukker op

Søren Gørup Christiansen, afdelingsdirektør for Olav de Linde i Odense ved ikke, hvornår låsene skiftes i Bazar Fyn. Sagen er overdraget til fogedretten for længe siden. Arkivfoto: Nils Svalebøg
Butiksindehaverne i Bazar Fyn har fået til mandag til at flytte fra basaren, men om fogeden dukker op tirsdag, kan ejerne ikke oplyse.
Annonce

Om det bliver i dag, i morgen eller senere, at fogedretten endeligt sætter butiksindehaverne ud af Bazar Fyn og skifter låsene, kan ejeren af bygningen, Olav de Linde, ikke oplyse om, siger afdelingschef Søren Gørup Christiansen.

- Lejemålet er ophørt og sagen går sin gang. Nøglerne er afleveret hos Fogedretten, der tager den herfra, men om det lige bliver den ene eller den anden dag, at låsene bliver skiftet, det har vi ikke fokus på, forklarer han.

- Jeg kan sagtens forstå, at der er nogle, der har svært ved at fraflytte noget, de har haft i mange år. Det er vi frygtelig kede af. Vi har også brugt mange ressourcer på det, så vi er egentlig i samme båd, påpeger Søren Gørup Christiansen.

Olav de Linde sendte i begyndelsen af december et brev ud til alle butiksindehavere for at oplyse om, at lejemålet med Bazar Fyn Aps er ophævet og skulle have været rengjort og tømt allerede den 8. november. I brevet oplyste man også, at Fogedretten nu var sat på sagen, og at butikkerne skulle være tømt senest den 14. januar.

Flere butiksindehavere i Bazar Fyn mener dog ikke, at de har fået opsagt deres kontrakter med det rette varsel, for de har intet hørt fra Bazar Fyn Aps, og derfor bliver i i basaren til fogeden kommer.

- Det brev vi har sendt rundt, har kun været en venlig orientering. Der er ingen jura i det. Men vi kunne forstå, at de intet havde fået at vide, og det synes vi ikke var fair, selv om det ikke var vores ansvar. Vi har kun én aftale, og det er med Bazar Fyn Aps, og den aftale er nu ophævet. Men vi er også interesserede i, at det her bliver så god en proces som muligt, og derfor sendte vi det brev og ventede med at lukke til efter jul, siger Søren Gørup Christiansen, og forklarer at datoen blev sat i forhold til, hvor længe man forventede sagen ville tage ved Fogedretten.

- Vi kunne have slukket for varme og vand for længe siden, for vi har ikke fået husleje og det er os, der betaler for varmen, tilføjer Søren Gørup Christiansen.

Det har ikke været muligt at træffe Bazar Fyn Aps for en kommentar. I følge cvr-registret er Mohammad Saad fratrådt som direktør den 7. januar.

I begyndelsen af december sendte Olav de Linde dette brev til butiksindehaverne i Bazar Fyn, som en serviceoplysning om, at lejemålet med Bazar Fyn var ophævet på grund af manglende betaling af husleje. Foto: Michael Bager
Annonce
Annonce
Danmark

Opdateret onsdag: 558 nye smittede i Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg For abonnenter

Mekanikeren var selv i tvivl i morges: De færreste ved, hvordan de tænder for tågelygterne

Svendborg

Mand reddet op af Svendborg Havn

Svendborg

Taxachauffører med opfordring til bilister i tågen: Hold afstand, husk tågelygter og sænk farten

Ærø For abonnenter

Tidligere borgmester på Ærø giver råd inden budget-forhandlinger: Man skal tænke sig om, inden man bruger alle pengene

Annonce