Annonce
Svendborg

Urent trav på Broholm

Foto: Katrine Becher Damkjær
Annonce

Læserbrev: Kommunens retorik er klar: føj jer for møllerne ved Broholm eller flyt.

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening Svendborgs gennemgang af sagen, var Broholm fredet land helt frem til april 2018. Indtil da var ordlyden, "store vindmøller på 100 til 150 meter kan Svendborg Kommune ikke rumme."

I april 2018 modtager kommunen seks vindmølle-ansøgninger, henholdsvis Skjoldemose Gods, Broholm Gods, Tåsinge, Gundestrup, Høje Dong og Skårup.

I oktober 2018 er Broholms ansøgning den eneste tilbageværende, uden dokumentation på, hvor de fem andre blev af.

Da projektet nu er den eneste valgmulighed for at imødekomme kommunens klimamål, og da ingen tør gå imod den grønne omstilling, stemmer et enstemmigt byråd den 30. oktober 2018 for Broholm projektet med vindmøller på 150 meter. Herfra kører processen som på skinner.

Skulle projektet alligevel udfordre regelværket, foretages "blot mindre justeringer" efter behov. For eksempel ændringer af lokalplaner for fredede stendiger, dispensation af naturbeskyttelseslovens §3 for overkørsler af fredet å, dispensation for vejanlæg inden for skovbyggelinjen, og dispensation for at vindmøllerne står for tæt.

Den lovpligtige VVM-rapport (Vurdering af Virkninger på Miljøet) fungerer som kommunens garanti for, at alle aspekter er belyst. Alt fra flytrafik til klokkefrøer er belyst. Selv følgende er med: "Svendborg Kommune er fremkommet med en udtalelse om afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold med hensyn til omfang og detaljeringsgrad."


Føj jer eller flyt

Gert Poulsen


Dertil har Erhvervsstyrelsen og vindindustrien på vindinfo.dk offentliggjort 27 vejledninger i VVM-rapportering "for dummys".

Samme firma, der udførte VVM-rapporten, vurderede alle 342 høringssvar op imod deres eget arbejde. Firmaet der ernærer sig af blandt andet vindmølleplanlægning, fandt ingen høringssvar af nævneværdig relevans.

Kommunens manipulerende røde støbeform til "opsætning af 150 meter vindmøller i kommune", står nu klar til brug på Broholm og de fem øvrige stedet i kommunen. Føj jer eller flyt.

Stem NEJ til vindmøllerne på Broholm. Det er rigtige menneskers liv I leger med.

Annonce
Fyn

Følg OB's kamp for at nå det gode selskab

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg For abonnenter

Tillidsmand rystet over lukning af kraftvarmeværk: - Vi troede, vi havde frem til 2024. Nu får vi travlt med at omskole os

Annonce