Annonce
Debat

Unge Stemmer: Du gør dine børn en bjørnetjeneste

Fordi et arbejde og en månedlig indtægt har fyldt så meget i mit liv, kan jeg have svært ved at forestille mig et liv uden arbejde. Selv de 10 måneder, jeg var på efterskole, holdt jeg fast i mit arbejde.

"Har du virkelig selv betalt dit kørekort?"

Den kommentar hører jeg efterhånden tit. Jeg har for blot et par måneder siden taget kørekort, og regningen, ja, den betalte jeg selv med surt tjente penge. Men sådan er det ikke for alle. Mine venner får typisk det hele betalt. Hvis mine forældre havde haft det ekstra overskud i deres økonomi, så havde de da helt sikkert også betalt en del. Men det har de ikke, så hvis jeg ville have et kørekort, så blev det for egen regning.

I bund og grund er der ikke noget galt i, at mor og far lige giver lidt eller et kørekort. Men for mig har alle mine ting en større betydning.

Det er ikke kun mit kørekort, jeg selv har betalt. Gennem den sidste del af min barndom og det meste af mine teenageår, har jeg skullet spare sammen. Siden jeg var 13 år, har jeg arbejdet. Det valgte jeg selv, for jeg ville jo gerne have alle de ting, som de andre også havde.

Fordi jeg har arbejdet så mange år af mit korte liv, føler jeg, at jeg har fået et bedre forhold til penge. Jeg er ikke nærig med mine penge, men jeg kan da også godt lide ideen om, at jeg har "nok" penge. Fordi et arbejde og en månedlig indtægt har fyldt så meget i mit liv, kan jeg have svært ved at forestille mig et liv uden arbejde. Selv de 10 måneder, jeg var på efterskole, holdt jeg fast i mit arbejde.

Når man så møder et andet ungt menneske, som siger, at de ikke har tid nok, så tænker jeg "Du gider ikke tage dig tiden til det."

Det er da selvfølgelig ikke altid sjovt at skulle aflyse nogle planer på grund af arbejde, men når man en dag skal ud på det rigtige arbejdsmarked, så bliver man også nødt til at aflyse. Så man kan lige så godt lære det.

Det er ikke kun, fordi andre unge ikke gider arbejde, nej, det er i den grad også forældrenes skyld. De vil jo nødigt lægge et ekstra pres på deres børn. Hvis man kommer fra en familie, hvor der ikke er noget behov for at arbejde, kan jeg da også godt se, at det kan være lidt fjollet. Men de penge, man selv tjener, er bare en lidt anden slags penge.

Jeg kan godt huske første gang, jeg fik løn. Jeg blev helt overvældet over at have så mange penge. Hvad skulle jeg dog bruge dem på? Det var lidt som om, at pengene brændte i lommen på mig, og jeg følte, at jeg kunne købe hele verden.

Jeg har ikke et behov for at få medlidenhed, og jeg ønsker langt fra medynk. Jeg synes, at man som forældre burde tænke sig om en gang ekstra. Har mit unge menneske virkelig behov for det her, og vil det skade, hvis de selv skal spare sammen?

Hvis man nu skulle sidde tilbage med en tvivl om, hvad min holdning er, så vil jeg bare sige, at det selvfølgelig er okay, at mor og far betaler, men tænk over om det i virkeligheden er nødvendigt. Det er okay ikke at have det nyeste med det samme. Der sker ikke noget ved, at man skal spare sammen en måned eller to, og der taler jeg af erfaring.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Unge Stemmer: Jeg vil bare gerne have tog til tiden

Nu står jeg her igen, på vej i skole. Jeg er trådt ud ad døren, ud i den kolde efterårståge. Luften er piercende kold. Kulde som nåle der stikker gennem forårsuldjakken. Jeg træder op på min cykel, og cykler afsted i mørket. Efter den kolde cykeltur befinder jeg mig på DSB-togstation Stenstrup. Her ankommer jeg med forventning om at kunne blive transporteret til Svendborg. Folk står her toldmodigt og venter, da en kvindestemme oplyser: "Toget er desværre forsinket otte minutter". Dette er tredje gang i denne uge, toget ikke kører til tiden. Tretten minutter senere piber togets bremser, og toget holder på stationen. Nu masses folk ind i toget. Igen er kun en vogn blevet sendt. Vi står nu som sild i tønde, og kondensen fra vores åndedræt løber ned ad vinduerne. Dog præger tanken om fravær fra gymnasiet mig. Øv en dårlig morgen. I 1998 fremlagde DSB planen "Gode tog til alle". DSB ville reducere kundernes vente- og skiftetider ved at køre oftere og udbyde flere direkte forbindelser. Desuden var der også stor mangel på siddepladser - til dels i myldretids-regionaltrafik. Indtil videre er den gennemført syv steder, og et af stederne er Svendborgbanen. Som kunde føler jeg stadig jeg sidder og venter på gode tog til alle. Hvor meget har resten af Danmark udviklet sig siden 90'erne, og hvor lidt har DSB rykket sig? Togene kører i langsomme tempoer, men billetpriserne stiger, og afgangene er blevet færre. De er med til at øge urbaniseringen. Unge flytter til byerne for at sikre sig arbejde og uddannelse uden fravær. Man undgår DSB's upålidelige transport og undgår at bruge næsten halvdelen af sin månedlige SU på alligevel komme for sent. Dog skal det siges, at DSB til tider yder gode rejser til dyre penge. DSB er også rigtig funktionelt i København, hvor S-togene køre fast til tiden. Nu skal det bare spredes til resten af Danmark. Hvad er DSB's mål? Hvilken rolle vil de have i velfærdsstaten? Hvad fungerer ikke, og hvordan vil i komme videre herfra?

Faaborg-Midtfyn

En afreven fingerspids, leg med pukkelhvaler og gudesmuk natur: Lisbeths jordomsejling endte i Dyreborg

Annonce