Annonce
Ærø

Unge ærøboer kan vinde 10.000 kroner for bedste idé

40 unge med tilknytning til Ærø var samlet til Ærø Homecoming i 2019. Arrangørerne håber på ligeså stor opbakning i år. Arkivfoto: Andrea Bisgaard
Anden udgave af Ærø Homecoming, hvor unge op til 30 år kan være med til at udvikle Ærø, finder sted lørdag den 22. august.
Annonce

Marstal: 40 unge ærøboer var sidste år samlet for at finde på idéer, der kan gøre Ærø til et endnu bedre sted at bo og besøge. I år gentages Ærø Homecoming, som arrangementet hedder, lørdag den 22. august på Motorfabrikken Marstal.

I år modtager vinderidéen automatisk 10.000 kroner, som kan sparke gang i initiativet, oplyser Motorfabrikken i en pressemeddelelse.

Årets emner er helårsturisme med fokus på coronavenlige aktiviteter og events, blå omstilling (maritime initiativer) og endelig de idéer, der er uden for kategori.

Sidste år vandt Økademiet, en sommerlejr for børn i alderen 4-12 år, som skulle have været afholdt i juli i år, men som på grund af corona er flyttet til næste år.

De, der kan deltage, er 40 unge mellem 17 og 30 år, som på en eller anden måde har tilknytning til Ærø. Nogle er født og opvokset på øen, nogle går på øens uddannelser, mens andre er flyttet hertil på grund af job eller kærester, og nogle har ærøske bedsteforældre og sommerhuse.

"Fællesmængden består af kærligheden til Ærø og viljen til at give en hjælpende hånd," som det hedder i pressemeddelelsen.


Fællesmængden består af kærligheden til Ærø og viljen til at give en hjælpende hånd.

Arrangøren af Ærø Homecoming


Panelet, som skal vurdere idéerne og udvælge de bedste, består af borgmester Ole Wej Petersen (S), bosætningsmedarbejder Bjørg Dalheim, turist- og erhvervsdirektør Chris Hammeken og kommunaldirektør Allan Filtenborg.

Arrangementet er sponsoreret af Ærø Kommune, Tuborgfondet og RealDania, og der er åbent for tilmelding, som kan ske på Motorfabrikkens hjemmeside.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

GOG: Han bliver bare ved og ved

Ærø

Brand i container på HCC Bådeværft

Annonce