Annonce
Indland

Undervariant af omikron vinder frem i Danmark

Forskere fra Statens Serum Institut arbejder på højtryk for at blive klogere på undervarianten BA2 af omikron, der er fundet i Danmark. Det fortæller Anders Fomsgaard, virolog og professor hos seruminstituttet. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Undervarianten BA2 undrer SSI, da den langsomt haler ind på den kendte omikronvariant. Men den bekymrer ikke.

For blot halvanden måned siden blev det første tilfælde af coronavarianten omikron fundet i Danmark.

Varianten er nu den dominerende i samfundet, men er mildere end deltavarianten, som udgjorde størstedelen af smittetilfældene førhen.

Allerede nu er der dog en undervariant af omikron i vækst i Danmark, og den undrer forskerne på Statens Serum Institut (SSI).

Annonce

Det fortæller Anders Fomsgaard, overlæge og professor hos SSI.

Undervarianten omtales foreløbigt som BA2. Den dominerende og kendte variant af omikron - den som har overtaget epidemien i Danmark og resten af verden - omtales BA1.

- Danmark er det land i verden med flest tilfælde (af omikron, red.), og vi ser lidt interessant, at antallet af BA2-undervarianter stiger - nærmest på bekostning af BA1, siger Anders Fomsgaard.

I uge 50 udgjorde BA2 blot to procent af de prøver, hvor man har analyseret for coronavarianter. Det tal er nu steget til 28 procent i uge 1.

Samtidig er andelen af tilfælde af BA1 faldet fra 72 til 68 procent. De sidste fire procent udgøres af deltavarianten.

At undervarianten af omikron begynder at hale ind på den kendte omikronvariant, er det, der undrer Anders Fomsgaard.

For den ser ikke ud til at opføre sig anderledes ved eksempelvis at være mere smitsom eller resistent over for vacciner, og derfor giver den heller ikke anledning til bekymring.

- Vi kan endnu ikke se nogle væsentlige forskellige på dem, der er inficeret med BA2 i forhold til alder, vaccinestatus, gennembrudsinfektioner, sygdom eller den geografiske spredning. Så tilsyneladende er der endnu ikke noget, der siger, at den ene skulle opføre sig anderledes end den anden.

- Så vi mangler en forklaring, siger han.

De to undervarianter adskiller sig ved at have "betydelige forskelle" i det, der hedder spike-proteinet.

I sig selv er det ikke underligt, at omikron muterer. Men når mutationen sker i spike-proteinet, kan advarselslamper blinke.

- Når vi ser, hvor forskellene er i spike, så er det der, hvor den binder sig med receptoren. Det er ofte der, hvor antistoffer også binder sig. Så vi leder efter i forsøg, om BA2 er mere resistent (mod vacciner, red.) end BA1. Men det er ikke noget, vi i øjeblikket kan se ude i samfundet, siger Anders Fomsgaard.

Coronavaccinerne i Danmark virker ved, at kroppens immunforsvar lærer at genkende spike-proteinet. Derfor kan en mutations ændring af spike-proteinet betyde, at varianten kan være mere smitsom eller modstandsdygtig over for vacciner.

SSI er lige nu i gang med at lave en risikovurdering af BA2. Men Anders Fomsgaard pointerer, at der lige nu er relativt få tal at bygge det på, da det er en ny observation.

Han fortæller videre, at varianten også er set i Sverige og Norge. Desuden har SSI gjort Verdenssundhedsorganisationen, WHO, opmærksom på, hvordan BA2 adskiller sig fra BA1.

Det israelske medie Jerusalem Post skrev torsdag, at der også er fundet omkring 20 tilfælde af BA2 i Israel.

/ritzau/

Annonce
Navne For abonnenter

Ene mand på toppen: Simon Sophus Nielsen står på mål for en omdiskuteret industri

Danmark

Mandagens coronatal: Ny smitterekord

Annonce
Annonce
Annonce
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Bentes gravpynt forsvinder på mystisk vis fra hendes mands gravsted: Men der er en god forklaring

Langeland For abonnenter

Se video: Langeland går mod strømmen, og fjernvarmekunder undgår prisbomber - nogle får endda en lavere regning i 2022

Debat

Læserbrev: Vækst er ikke en lige linje

Sport For abonnenter

Danskerklubben Brentford kan også have et kommercielt motiv - London-klubben har flere motiver til at hente Christian Eriksen

Dall: Derfor kommer Løkkes nye parti i Folketinget

Ærø For abonnenter

Mens landsholdet kæmper om medaljer, savner de håndboldspillere i Marstal: - Det er lidt demotiverende

Danmark

Alene i julen? Sådan passer du på humøret juleaften

Faaborg-Midtfyn

45 efterskoleelever smittet, og ski-tur udsat: - Det er et lille Wuhan her hos os

Dronningens smykkeskrin fortæller sin helt egen historie: Blandt platin, rubiner og brillanter ligger der pludselig et par plastic-øreringe fra Matas

Debat For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Stærkt med nye film- og skatteuddannelser i Svendborg

Ærø For abonnenter

Se video: Ærøskøbing Vandværk graver 43 meter ned i jorden efter mere og bedre vand

Svendborg

Planen var at vente på ophævede restriktioner: Nu genåbner Torvecaféen alligevel

Annonce