Annonce
Erhverv

Underskuddene er på vej nedad i den nye fynske bank

Direktør Jesper Lyhne regner med, at resultatet for i år bliver bedre end de -94 millioner kroner, som 2020 endte med. Arkivfoto: Kim Rune Jessen
Niels Thorborgs Facit Bank giver stadig et stort underskud, men direktøren forventer bedre tal til nytår.

Odense: Facit Bank taber stadig penge, men det går som planlagt. Det er hovedbudskabet i bankens regnskab for den første halvdel af 2021.

Med et underskud på 30 millioner kroner for de seks måneder, er der fortsat et solidt dræn i kassen, men ifølge den nye bank er underskuddet som forventet. Bankens aktionær, L'Easy-ejer Niels Thorborg, skød 50 millioner friske kroner i kassen i juli, og det bliver nødvendigt med flere penge igen senere i år.

En filial i Norge åbnede i juni, og en svensk er planlagt til at åbne snart. Det er denne udvidelse og den fortsatte danske vækst, der kræver mere kapital.

Annonce

- Det har været udfordrende at åbne i Norge, jeg har været nødt til at tage flere karantæneophold for at kunne mødes med personalet deroppe. Men det går fint, vi har 3000 kunder nu, siger bankdirektør Jesper Lyhne, Facit Bank.

Mindre underskud

2020 endte med et minus på 94 millioner kroner før skat, og banken forventer også et underskud i år, men det vil efter planen blive mindre, formentlig mellem -50 og -70 millioner kroner.

Facit Bank tager imod opsparinger fra 15.000-16.000 kunder og skriver på sin hjemmeside, at den har "attraktive renter," men i øjeblikket betyder det en rente på blot 0,0 procent - og kun hvis man binder sine penge i tre år. Trods den beskedne indtægtsmulighed har kunderne i løbet af årets første seks måneder skudt 25 procent flere penge ind, så det samlede indlån er kommet op på 681 millioner kroner.

- Selv om vi ikke betaler rente, modtager vi stadig mange nye indskud, for alternativet for mange er jo, at de skal betale negative renter. Og vi har brug for mere indlån, for vores udlån stiger - blandt andet i forbindelse med vores nye filialer i Norge og Sverige, siger Jesper Lyhne.

I den unge banks første tid i skyggen af coronaen har det været et uventet stort problem at få lånt pengene ud, da danskerne generelt har haft mange penge til rådighed blandt andet fra de frigivne feriepenge, og til gengæld ikke har haft så mange muligheder for at bruge dem til for eksempel familiefester.

- Det er begyndt at ændre sig - blandt andet er der kommet mere gang i rejserne, siger Jesper Lyhne.

Det er en af årsagerne til, at det løbende er blevet mindre attraktivt at sætte penge ind i Facit Bank - den har simpelthen ikke haft brug for så store summer fra kunderne.

Selv om vi ikke betaler rente, modtager vi stadig mange nye indskud, for alternativet for mange er jo, at de skal betale negative renter.

Jesper Lyhne, direktør, Facit Bank

Udlånet er dog også steget markant med over 25 procent i løbet af første halvår og var 30. juni på 612 millioner kroner. Udlånene sker gennem søsterfirmaer i Niels Thorborgs koncern - især L'Easy, DER og Thorn.

Facit Bank åbnede i december 2019, kort før coronakrisen ændrede på alle forventningerne.

Annonce

Tolstrup Rohde stopper

Fra begyndelsen har Jørn Tolstrup Rohde, Odense, været bestyrelsesformand i Facit Bank. I maj overgik han til en post som menigt bestyrelsesmedlem, mens Ole Friis, Odense, blev formand. Nu vil han træde helt ud af bestyrelsen, derfor er der indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling med valget af hans afløser, Mette Marie Pihl Overgaard, som eneste punkt på dagsordenen.

Jørn Tolstrup Rohde forlod i september sin post som bestyrelsesformand i en anden Odense-virksomhed, Blue Ocean Robotics. Dengang sagde han, at det havde været en meget arbejdskrævende post i den hurtigvoksende virksomhed, og at han ville bruge mere af sin tid privat.

- Jørn har meddelt, at han gerne vil trappe ned og bruge noget af sin tid på andet end at arbejde, siger Jesper Lyhne.

Annonce
Svendborg

Tag kandidattesten her

Erhverv For abonnenter

Kultursammenstød mellem København og Svendborg: Radio Diablo på vej ud af Radio Loud

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Lørdagens coronatal: Igen over 1200 testet positiv

Annonce
Annonce
Annonce
Ærø

Store mængder af mønter, skibsnagler og våben fra vikingetiden fundet på Ærø: - Det er helt exceptionelt!

Debat For abonnenter

Fyns Amts Avis: Der skal mere lys over Holmegaard-sagen - og det kommer der nu

Sport

GOG er et rigtigt tophold: Vinder også når holdet er mest presset

Faaborg-Midtfyn

Hvad synes du, valget bør handle om? Journalister tager computeren under armen - Her kan du møde os

Sport

Gammel mesterklub prøver igen: B1909 hiver eks-divisionsspiller ind i manegen - Svendborg-Oure vandt topkamp

Erhverv For abonnenter

Fynske blomsterbutikker trækker sig fra Interflora - Svært at være tilfreds, når de tager så høj provision

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Erhverv For abonnenter

Blomsterværkstedet Tine P kalder det forhastet at melde sig ud af Interflora - Vi vil hellere gå dialogens vej

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Langeland

Fyns Amts Avis mener: Debatten om Rema 1000 har udviklet sig til en farce - her er fakta

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Svendborg

Imam fra Svendborg ønsker sharialov og islamisk stat: Borgmester Bo Hansen fordømmer hans udtalelser

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Gigantisk solcellepark er på vej: Kan producere grøn strøm til 31.000 husstande

Kultur

Publikum bar berørt stjerne: MØ’s eneste koncert i 2021 bød på nyt verdenshit og ”Fisse i dit fjæs”

Annonce