Annonce
Øhavet

Ulovlig kystsikring: Juletræer kan blive liggende på stranden, hvis kommunen ønsker det

Juletræerne skal væk, og så kan der søges om tilladelse til et nyt anlæg i naturprodukter, mener Lennart Mogensen (V). Arkivfoto: Andrea Bisgaard

Hele kommunalbestyrelsen skal nu diskutere, om kommunen skal fjerne de juletræer, der er blevet lagt på stranden som en form for kystsikring. Kystsikringen er i princippet ulovlig, men kommunen kan selv give tilladelse til at lade den blive liggende, lyder det fra Kystdirektoratet.

Annonce

Eriks Hale: De ligger der endnu, rækken af juletræer, som en gruppe ærøboer lagde på stranden i januar som en alternativ form for kystsikring. Og der bliver de liggende lidt endnu, og faktisk kan Ærø Kommune vælge at lade nåde gå for ret og lovliggøre juletræskystsikringen.

Det forklarer Hans Erik Cutoi-Toft, som er områdechef for kystzoneforvaltning i Kystdirektoratet.

- Siden den her sag blev rejst, er kompetencen for tilladelse til kystbeskyttelse overdraget til kommunen, så hvis man mener, det her er et kystbeskyttelsesanlæg, der virker som kystbeskyttelse, har kommunen faktisk mulighed for selv at tillade det eller gøre det modsatte. Så vores input har ikke så stor værdi mere, siger han.

Den beslutning skal den samlede kommunalbestyrelse på Ærø tage på onsdag. For da sagen var på dagsordenen torsdag i Miljø-, teknik-, og havneudvalget, valgte Søren Degn Laxy (K) at hæve den kommunalbestyrelsen. Han forklarer, at han synes, det er sundt at tage en diskussion i plenum.

Han stod alene med den holdning, da tre medlemmer (Lennart L. Mogensen (V), Peter Hansted (S) og Jens Weiss (S) ønskede at godkende administrationens indstilling, som var at fjerne juletræerne. Udvalgsformand Lennart Mogensen mener trods det faktum, at Ærø Kommune kunne vælge at lovliggøre anlægget, at det skal fjernes.

- Den her sag er startet helt forkert. Man søger om tilgivelse i stedet for at søge om tilladelse. Hvis man mener, det er noget, der dur, kan man søge om at lave noget med naturprodukter. Det er trykimprægnerede pæle og nylonsnor, der er brugt. Hvis man laver noget, som man har gjort andre steder i Danmark, men det kræver en tilladelse. Man skal ikke tage loven i egen hånd. Det skal man aldrig. Lovgivningen gælder i alle forhold, også på Ærø. Ifølge Hans Erik Cutoi-Toft er juletræerne "i princippet en ulovlig kystbeskyttelse, men ikke i den alvorlige skala, fordi den kan fjernes, uden at der er sket skade".

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Zachariassen: Jeg håbede på et mirakel

Ærø

Hverdagens tilbagevenden blev fejret på Ærø

Annonce