Annonce
Indland

Krigsramte Ukraine vinder Eurovision

Kalush Orchestra kan kalde sig Eurovision-vindere. Med 631 point sprang de skalaen i årets show. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix

Ukraine vandt lørdag aften Eurovision og dermed også retten til at afholde showet næste år.

Der var ikke meget at rafle om hos bookmakerne før aftenens Eurovision-show: Dette års vinder ville uden tvivl blive Ukraine.

Og sådan gik det for landet, som stillede op med gruppen Kalush Orchestra og sangen "Stefania". Det er tredje gang, siden landet var med første gang i 2003, at det vinder konkurrencen.

Senest var i 2015, da landet stillede op med kunstneren Jamala og sangen "1944".

Annonce

Pointafgivningen var som vanligt delt op i to afdelinger. Først var det fagjuryernes stemmer, der blev afsløret, og her var det Storbritannien, der strøg til tops.

Men da seernes point var uddelt, så det altså anderledes ud.

Op til musikkonkurrencens afgørelse er det livligt blevet diskuteret, om en sejr ville skyldes sangens kvalitet, eller om den ville være et signal om støtte til Ukraine, der i februar blev invaderet af nabolandet Rusland.

Invasionen er årsag til, at Rusland i år var udelukket fra konkurrencen, der foregik i Torino i Italien.

Som vinder af Eurovision 2022 er det dermed Ukraine, der i realiteten skal afholde showet næste år.

Men på grund af landets usikre situation kan det blive en umulig opgave, og det vil da heller ikke være første gang, at et land må takke nej til at afholde showet.

Senest skete det i 1980, hvor Israel vandt for andet år i træk og af økonomiske årsager trak sig fra værtskabet. Det snuppede Holland i stedet.

Der er dog aldrig sket før, at et krigsramt land har vundet Eurovision, og der er derfor heller ingen manual for, hvordan det skal håndteres.

Melodigrandprix-ekspert Ole Tøpholm kan forestille sig flere forskellige scenarier - for eksempel at Storbritannien, der kom på andenpladsen, vil tilbyde at afholde showet.

- Måske bliver det et naboland til Ukraine. Eller måske vælger et af de store europæiske lande at smide en kæmpecheck på bordet, siger han.

Danmark var ikke at finde i finalen. Rockkvartetten Reddi, som danskerne sendte afsted til konkurrencen med sangen ”The Show”, røg nemlig ud i semifinalen og bejlede således ikke til sejren.

Dog var der hele tre danske islæt i den aserbajdsjanske optræden, hvor Luc Boris André var på scenen som solodanser. Sangen "Fade to Black" står blandt andre Thomas Stengaard bag, mens Mads Enggaard har haft rollen som sceneinstruktør.

Selv om coronasituationen i Italien er stabil, så har kunstnere, delegationer og presse været underlagt test, ligesom at mundbind i den særlige FFP2-version også har været obligatorisk.

Men med flere dage tilbage af begivenheden kunne EBU (European Broadcasting Union, der står bag showet, red.) onsdag melde, at det ikke længere var nødvendigt at holde fast i testregimet, da der havde vist sig at være langt færre smittede end frygtet.

I alt 40 lande var med i konkurrencen, der i år blev afholdt for 66. gang.

Det er fjerde gang i nyere tid, at Danmark ikke har klaret skærene til finalen.

Senest sidste år, hvor Fyr og Flamme blev smidt ud af finalen. Og heller ikke i 2015 og 2016 lykkedes det at hive en finaleplads hjem til Danmark. I 2020 var showet helt aflyst på grund af coronapandemien.

Ikke siden 2013 har Danmark vundet Eurovision. Det var, da Emmelie de Forest charmerede Europa med "Only Teardrops".

/ritzau/

Annonce
Svendborg For abonnenter

Reaktioner på ny multiarena i Svendborg: Stor begejstring, men politiker er skeptisk

Danmark

De seneste coronatal: 306 bekræftede tilfælde det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Langeland

Efter kraftig opfordring fra politiet: Ny parkeringsplan kan sende p-vagter tilbage på gaden

Svendborg For abonnenter

Sydfynsk vingård solgt efter tre dage på markedet: - Det er ikke helt normalt, at en ejendom bliver solgt så hurtigt i den prisklasse

Svendborg

To mænd dømt og udvist af landet for tyveri af spiritus: SuperBrugsen i Skårup oplever flere, der snupper de dyre flasker

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Intet er sket med faldefærdig bygning, selvom deadline blev overskredet for en måned siden: - Skal vi komme til skade eller miste livet, før nogen gør noget?

Pengeregn over statskassen: Når priserne stiger, følger momsen med

Ærø

Mek Peks far og søn projekt er efter ti år endelig lykkes

Sport For abonnenter

Svendborg-Oure FA er i 3. division - nu falder afgørelserne i Danmarksserien

Danmark

Alene i julen? Sådan passer du på humøret juleaften

Svendborg

Mads og Signe vågnede til lyden af knust glas midt om natten: - Pludselig stod der en fremmed mand i naboens have

Skoleskydernes yndlingsvåben i USA er som et legosæt og fås også i lyserød

Sport For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Multiarena i Svendborg kan sikre, at vi ikke længere skal være underdogs

Livsstil For abonnenter

Michael Ahlefeldt laver kunst i neon: - Jeg blotter mig med det her

Faaborg-Midtfyn

Endnu en investering er på vej: Steensgaard vil gerne købe mere jord

Annonce