Annonce
Udland

Ukendte gerningsmænd dræber 11 under fest i Mexico

11 personer, heriblandt et barn, er dræbt af skud i byen Tonala. Angrebet kan have været narkorelateret.

11 personer er omkommet lørdag under en fest i den mexicanske by Tonala, efter at de har været udsat for et skudangreb.

Det oplyser de lokale myndigheder ifølge nyhedsbureauerne Reuters og dpa.

10 af de 11 omkomne var voksne mænd. Det sidste dødsfald involverer et barn, der ligesom mændene er blevet fundet med skudsår.

Ud over de 11 omkomne er en kvinde og en dreng blevet såret under angrebet.

Ifølge myndighederne har de mistænkte bag angrebet skudt fra et åbent vindue i en firhjulstrækker, hvorefter de må formodes at være kørt fra stedet igen.

Der er endnu ingen meldinger om, hvem gerningsmændene til angrebet er.

Angrebet kan have været narkorelateret, da delstaten Jalisco, hvor Tonala ligger, er et af epicentrene for Mexicos kamp mellem forskellige narkokarteller.

Siden slutningen af 2006, hvor den såkaldte narkokrig begyndte i Mexico, er volden skudt i vejret i landet med cirka 126 millioner indbyggere, skriver dpa.

I øjeblikket registreres der næsten 100 drab om dagen, og flere end 82.000 personer er forsvundet.

Volden er i høj grad forbundet til karteller og bander, der er involveret i at smugle narko ind i nabolandet USA. De samme personer tjener også penge på bortførelser, afpresning og andre forbrydelser.

Det er kun omkring tre procent af de rapporterede forbrydelser i Mexico, der bliver opklaret, viser tal fra tænketanken IEP ifølge dpa.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Langeland

Fernisering i fire kunsttårne

Svendborg

Eksamensfri og karakterfri: Skolefolk vil åbne ny friskole i Tankefuld

Debat

Fyns Amts Avis mener: Ny sydfynsk friskole kan ramme megatrend

Annonce