Annonce
Fyn

Uhyggeligt smæld på stadion og irsk kaffe til sponsorerne

Jeppe Simonsen var udsat for et grimt uheld og sønderjyden blev båret ud og er formentlig ude et stykke tid med hjernerystelse.  (Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix)
Annonce

Jeppe Simonsen hos gæsterne var udsat for et grimt uheld efter 26 minutters spil, hvor først Kasper Larsen og siden Mads Frøkjær-Jensen løb ind i ham, så smældet kunne høres overalt på stadion. Jeppe Simonsen lå i fire-fem minutter groggy på græsset, inden han blev båret ud med noget, der i hvert fald lignede en hjernerystelse.

-----

Der var irish coffee til sponsorerne, men arrangørerne vurderede koldsindigt, at der kun var almindelig dansk kaffe med mælk til pressens gesandter plus en sandwich med tun subsidiært kylling med karry - til halsen. Men i pausen var der så pludselig brunsviger til alt og alle og det varmede allers hjerter på en voldsom råkold eftermiddag.

-----

Hos Sønderjyske var den amerikanske topscorer Haji Wright ude sammen med nigerianeren Ogenyi Onazi, som iøvrigt har et link til en meget bekendt af OB.

------

 Da Sønderjyskes fynske head of scouting Michael Buchholtz forleden talte med Onazi, der er hentet med en alvorlig skade i fra italienske Lazio, dukkede Peter Utaka op på Onazis smartphone med et snapchat og en hilsen til Buchholtz.

-------------

Peter Utaka er blevet 36 år og har lavet 13 klubskifter, siden han forlod Ådalen. Men den nigerianske angriber spiller nu for japanske Kyoto Sanga fra den næstbedste række J2 League. Her er Utaka suverænt topscorer med 21 mål i ligaen, hvor Kyoto ligger nummer otte.

-------

Op mod 400 fynske fans så kampen på storskærm i Odense Congress Center.

-------

Kent Bøgelund, fynsk dommerudvikler og far til den talentfulde 1. divisionsdommer Jonas Bøgelund, må have krydset af i sit udviklingsskema for dommer Jakob Kehlet, at han totalt overså indskiftede Rasmus Vinderslevs nedlægning af Emmanuel Sabbi lige uden for Sønderjyskes felt få minutter før pausen. En grel fejlkendelse.

------

Siden kogte det indvendig hos OB-træner Jakob Michelsen, fordi Sønderjyske var længe om alting, og Kehlet blev træt af tilråbene og gav en advarsel. Michelsen må have fortsat, for Kehlet vendte rundt og gik endnu en gang over mod OB-træneren for at meddele ham, at han også havde det røde kort med i bryst- eller baglommen. Og så fik assistenttræner Henrik Hansen gult kort.

------

I retning af Sønderjyskes store og stærke midtbanemand Victor Ekani lød det fra bænken - formentlig fra Glen Riddersholm: - Victor. I know you are strong. No need til show it all the time. Move the Ball.

------

På Sønderjyskes bænk sad den 16-årige fynbo Isak Steiner Jensen, der har spillet både i OB og Næsby, inden han kom til Haderslev indenfor det seneste år. Han er U18-landsholdsspiller og var for anden gang med i Sønderjyskes trup.

-----

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Klumme: Kliks for klikkenes skyld

Annonce