Annonce
Bagsiden

Ugens tip: Knæene er fotografens vigtigste værktøj

Flyt dig efter den overraskende vinkel, lyder rådet fra Ard Jongsma. Arkivfoto: Annett Bruhn

Ugens tip: Bevæg dig, når du tager billeder. Sådan lyder det gode tip til bedre naturfotos, som i denne uge kommer fra fotograf Ard Jongsma. Han anbefaler især at komme så langt ned med kameraet, som man kan.

- Dine billeder skal få folk til at stoppe op, og det kan du gøre ved at vise motivet fra et overraskende perspektiv, som man ikke er vant til at se, forklarer han.

- Man skal ikke være bange for at blive beskidt, for det er hele besværet værd at lægge sig på jorden og fotografere nedefra, siger han og fastslår, at knæene er fotografens vigtigste værktøj.

Selv har han tidligere gravet huller i jorden, så hans store professionelle kameraer kunne komme helt ned i jordhøjde. Men helt så drastisk er det ikke altid nødvendigt at gå til værks længere.

- De fleste moderne kameraer har jo flipskærm, og det gør det meget nemmere at komme ned i højde, påpeger han.

Ard Jongsma er professionel fotograf med studie i Sanderumgaard. Han er uddannet billedkunstlærer fra Zwolle i Holland. Og så er han en af de tre dommere, der i starten af maj skal udpege vinderne af 'Skyd på naturen'.

Annonce
Fyn

Flere tog aflyst på Svendborgbanen

Annonce
Annonce
Annonce
Fyn

Flere tog aflyst på Svendborgbanen

Annonce