Uffe Elbæk har i sit arbejdsliv stort set kun oplevet at sidde for enden af bordet. Siden begyndelsen af 1980’erne har iværksætteren, rektoren, politikeren, ministeren og partistifteren altid været den, der havde det overordnede ansvar. Sådan er det ikke mere. I dag er han menigt folketingsmedlem og mentor i Frie Grønne - og samtidig rumsterer tankerne i hans hoved: Hvad skal de kommende år som ældre egentlig gå med?
Annonce