Annonce
Danmark

Ufaglærte halter bagefter: Mindst tilbøjelige til at tilegne sig nye kompetencer

Arkivfoto: Claus Fisker/Scanpix
En ny undersøgelse fra fagforeningen Djøf viser, at det i højere grad er akademikerne end ufaglærte, der modtager kompetenceudvikling på deres arbejdsplads på trods af, at de ufaglærte er den gruppe, der oplever størst usikkerhed i forhold til at have de nødvendige kompetencer på arbejdsmarkedet. Det er en samfundsopgave, som skal ses efter i sømmene, hvis man spørger formanden for Djøf.

Kompetenceudvikling: Når det kommer til at tilegne sig nye eller udvikle sine kompetencer på sin arbejdsplads, halter de ufaglærte langt efter akademikerne.

På arbejdsmarkedet er de ufaglærte den gruppe, der oplever størst usikkerhed i forhold til at have de nødvendige kompetencer på deres arbejdsplads, men det er også den gruppe, der i laveste grad får kompetenceudvikling. Det viser en ny undersøgelse, som er foretaget af Megafon for akademikernes fagforening, Djøf, blandt 2065 lønmodtagere i både den offentlige og private sektor.

Ud af de 29 procent af lønmodtagerne, der ikke har deltaget i kompetenceudvikling det seneste år, er 41 procent ufaglærte, mens det kun er 21 procent af akademikerne, der ikke har deltaget i udvikling af kompetencer inden for et år.

Og det er en statistik, der ærgrer fagforeningens formand, Henning Thiesen.

- Jeg ved ikke, om det er overraskende, at det er de ufaglærte, der ikke føler, at de har de rette kompetencer, når de nu er ufaglærte, men det er helt sikkert et wakeupcall, at undersøgelsen viser, at de ufaglærte er dårligst kørende, når det kommer til efteruddannelse. Der er ingen tvivl om, at det er i samfundets interesse, at vi uanset baggrund får den nødvendige efteruddannelse.

Annonce

Fire nedslag i undersøgelsen

1 Halvdelen af de adspurgte vurderer, at kompetenceudvikling er vigtig for deres jobsikkerhed. Derudover er hver tiende i høj eller meget høj grad bekymret for sin fremtid på arbejdsmarkedet.

2 Kun 48 procent af de ufaglærte mener, at de har de rette kompetencer, der kræves på arbejdsmarkedet om fem år.

3 29 procent af arbejdstagerne har ikke deltaget i kompetenceudvikling inden for det seneste år. Blandt de ufaglærte er der tale om 41 procent, mens det blandt akademikerne kun er 21 procent, der ikke har deltaget i nogen form for kompetenceudvikling.

4 Knap hver tredje oplever i mindre grad eller slet ikke, at deres kompetenceudvikling bliver tilstrækkeligt prioriteret af deres arbejdsgiver.

Kilde: Djøf

En samfundsopgave

Selv om Henning Thiesen mener, at den enkelte har ansvar for at modtage efteruddannelse og kompetenceudvikling, er det ikke udelukkende den ufaglærtes ansvar.

- Det er samfundsopgave at sikre befolkningen livslang læring. Og derfor ligger ansvaret både ved den enkelte, men i høj grad også hos arbejdsgiveren, da det er i alles interesse, at virksomhedens medarbejdere har de rette kompetencer.

Frygten for, at ikke at kunne følge med på fremtidens arbejdsmarked kommer i høj grad også til udtryk i undersøgelsen. Kun lige knap halvdelen af de ufaglærte i undersøgelsen mener, at de har de rette kompetencer der kræves på arbejdsmarkedet om fem år.

- Med den udvikling vi ser på arbejdsmarkedet for tiden, er det en reel bekymring. Lige meget hvor vi kigger hen, skal man have nogle færdigheder, som kræver en form for efteruddannelse eller kompetenceudvikling, lyder det fra formanden.

Skab bedre overblik

Ifølge undersøgelsen er de ufaglærte den gruppe på arbejdsmarkedet, som er mindst tilbøjelig til at gennemføre kompetenceudvikling. Og derfor mener Henning Thiesen også, at man fremover skal skabe et bedre overblik over, hvilke typer efteruddannelser, man kan tilbyde ufaglærte, så der er større chance for, at de gennemfører en efteruddannelse.

Ifølge Djøf tilbydes der i dag over 4000 forskellige typer af efteruddannelser.

- Der er ingen tvivl om, at det ville give alle et bedre overblik over efteruddannelserne og kompetenceudviklingerne, hvis der var bedre kommunikation blandt udbyderne af efteruddannelser og dem, der modtager kompetenceudviklingen.

- Vi skal sørge for, at udbyderne af efteruddannelse hele tiden tilpasser sig et arbejdsmarked med skiftende behov, så også de ufaglærte vælger at gennemføre en efteruddannelse.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget i Megafons panel af Megafon for fagforeningen Djøf i perioden 25. oktober til 29. oktober 2019.

Der indgår 2065 besvarelser i analysen, og undersøgelsen er foretaget blandt danskere i job - i både den private og den offentlige sektor.

Svarpersonerne i undersøgelsen er i aldersgruppen 25-65 år.

Kilder: Djøf og Megafon

Formanden for Djøf, Hennig Thiesen, mener ikke udelukkende, at det er den enkeltes ansvar at man får efteruddannelse og kompetenceudvikling på sin arbejdsplads. Foto: Michael Daugaard.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Navne

En funktionel lidelse var ved at få Matilde til at opgive gymnasiet: - Men de sagde, at jeg ikke måtte sigte for lavt

Annonce