Annonce
Langeland

Uenighed om udrejsecenter: Langeland overvejer at lægge billet ind på opgaven

Holmegård var senest asylcenter 2010-17. Her er vi tilbage i 2014. Arkivfoto: Kim Rune
Borgmester rejser spørgsmålet i Økonomiudvalget, om Langeland skal lægge billet ind på opgaven med at finde Sjælsmarks afløser.

LANGELAND: Regeringen har besluttet, at udrejsecenter Sjælsmark skal lukke i 2020, og Borgmester Tonni Hansen (SF) ønsker derfor en drøftelse omkring en eventuel mulig placering på Langeland, når man skal finde en afløser for Sjælsmark. Denne drøftelse kommer til ske på Økonomiudvalgets møde mandag den 2. december.

Ejerne af Holmegaard har ifølge sagsfremstillingen tilkendegivet, at de er interesseret i en aftale omkring anvendelse af bygningerne, hvilket betyder, at staten har en reel mulighed for at flytte nogle statslige arbejdspladser til Langeland.

- Holmegaard er blandt andet tidligere asylcenter og velegnet til formålet, og vi er jo ikke blevet forundt statslige arbejdspladser ellers, så jeg synes, at det er en oplagt mulighed at få undersøgt. Jeg vil gerne se, om jeg kan få mandat til at gå videre og tale med de ministre, som har det her som arbejdsområde. Og det er nu, der skal rykkes, hvis vi ønsker at komme i betragtning, siger Tonni Hansen.

Hvor mange arbejdspladser, det kan blive til, og hvor mange beboere, et muligt udrejsecenter vil kunne rumme, har han ikke tal på.

- Det svirrer i luften med tal. Vi skal selvfølgelig have undersøgt det nærmere hos staten, siger Tonni Hansen.

Hans borgmesterkollega på Ærø, Ole Wej Petersen (S) har også luftet tanken om at få udrejsecentret til sin kommune. Det har afstedkommet en del debat.

Annonce

Udrejsecenter Sjælsmark

Kriminalforsorgen er efter kontrakt med Udlændingestyrelsen operatør på to udrejsecentre for afviste asylansøgere; mennesker, der er udvist ved dom; samt mennesker på tålt ophold: Udrejsecenter Sjælsmark i Nordsjælland og Udrejsecenter Kærshovedgård i Midtjylland.

Udrejsecenter Sjælsmark er døgnbemandet og med adgangskontrol.

Beboerne kan frit forlade centeret, men ifølge Udlændingeloven skal de bo på adressen. Hvis de ønsker at overnatte uden for centeret, skal de ansøge om det på forhånd.

Det er svært at få et overblik over det aktuelle antal beboere på Sjælsmark. De seneste tal er fra marts 2019 og er leveret efter forespørgsler fra Folketinget. Andre kan ikke bare ringe eller skrive til Sjælsmark en given dag for at høre, hvor mange der er lige nu.

Pr. 10. marts var 134 børn på Sjælsmark.

Og pr. 31. marts var der samlet 343 voksne og børn på stedet.

Antallet svinger i øvrigt fra dag til dag, alt efter hvor mange som politiet får sendt ud af Danmark.

Kilder: Kriminalforsorgen og Udlændinge- og Integrationsministeriet

Gerne ordentlig behandling

- Jeg vil ikke forholde mig til debatten på Ærø, men i stedet til hvilke muligheder vi har her på Langeland. Jeg synes personligt, at når folk er her i landet i en given periode, så skal de behandles ordentligt, indtil de skal rejse ud. Vi taler blandt andet om børn, som vi har plads til i daginstitutioner og i skolerne, så de både kan blive passet og undervist. Vi har en forpligtelse til at sørge for, at de ikke bliver traumatiserede eller ødelagte, men gerne det stik modsatte. Så kan de måske også blive gode ambassadører for Danmark, når de vender tilbage til deres hjemlande, og bidrage til fremtidig handel og udveksling, nævner Tonni Hansen.

Langelændere har før vist sig klar til at løse opgaver på dette område, påpeger borgmesteren.

- Mit indtryk er, at Langeland er meget imødekommende. Det tror jeg også, man vil være her, mener Tonni Hansen.

Om sagen går videre fra Økonomiudvalget til åbent møde i kommunalbestyrelsen, ved han ikke.

- Men det kan jeg sagtens forestille mig. Det her skal foregå for fuldt åbne døre. Alle kan kunne følge med undervejs, siger borgmesteren.

Medlem af Økonomiudvalget, Kim Welcher (DF), vender sig stærkt mod tanken.

- Det er bestemt ikke min kop the. Det ærgrer mig, at vi nu skal til det igen. Vi er lige sluppet af med ryet om, "at Langeland - det er dem med asylcentrene", og når vi nu hører reaktioner fra andre i Danmark, oplever vi, at nogle griner hånligt og siger "det gik jo godt sidst", nævner Kim Welcher.

Han mener ikke, at man sidste gang fik nogle erfaringer, som man lærte af, og som nu kan bruges.

- Erfaringer er summen af de fejl, man begår, men jeg er bange for, at vi i givet fald vil begå dem igen. Efter min mening kan vi ikke være det her bekendt over for langelænderne, og jeg kan ikke fortænke folk i at sige "åh, nej, vi vil ikke igennem møllen igen", tilføjer Kim Welcher.

Argumentet om arbejdspladser giver han intet for.

Ansatte bor ikke på Langeland

- Det er staten, som skal drive udrejsecentret, og det vil ikke gavne lokalt. Hvis vi for eksempel siger, at der skal bruges 100 ansatte, så vil vi se 100 personer, som pendler ind til Langeland hver dag. Vi får ingen skatteindtægter. Hånden på hjertet, så har vi ikke den arbejdskraft, som skal bruges. Det er tolke, det er specielt uddannede psykologer og lignende. De kommer nok mest fra Fyn og Sjælland. Vi får intet ud af det, de specialister findes ikke her hos os, mener Kim Welcher.

Et eventuelt regeringsskifte, så der kommer en borgerlig regering, vil betyde, at et udrejsecenter på Langeland som det første vil lukke igen, nævner han.

- Jeg er sikker på, at DF kommer med i den næste borgerlige regering, det er kun et spørgsmål om tid. Jeg håber, at tilhængerne af at få udrejsecentret til Langeland besinder sig og tænker grundigt over det, så det ikke bliver til noget, slutter Kim Welcher.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Navne

Så er det tid til at indstille til Den Sydfynske Initiativpris: Chefredaktør er stolt og ydmyg over avisens rolle

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Offentlige opråb er nødvendige

Det er al ære værd, når offentligt ansatte tager bladet fra munden, som det er sket flere gange de seneste uger, hvor politiassistenter har ytret bekymringer om politiets manglende tilstedeværelse i mindre samfund som Langeland. Her er det blandt andet kommet frem, at nogle af de politiassistenter, der skal have kriminaliteten under kontrol, oplever, at det ikke er muligt med den måde, Fyns Politi tilrettelægger deres arbejdet på. Det er kommet frem, at de rutinemæssige besøg til områder som Langeland langt fra opleves som tilstrækkelige i forhold til at løse de udfordringer, der er. Og det er kommet frem, at politiassistenter godt forstår, hvis befolkningen mister tilliden til politiet. Det kræver mod at stå frem og offentligt gøre opmærksom på udfordringer, der handler om ens egen arbejdsplads. Det er de færreste ledere, der bifalder det. Og det er noget, som risikerer at lægge et stort pres på den modige. Så meget desto mere er der grund til at være taknemmelig, når det sker. For det er tvingende nødvendigt for et velfungerende samfund, at offentligt ansatte tager bladet fra munden, hvis de oplever, at de ikke kan stå inde for det, der sker på deres arbejdsplads - eller for at nuancere debatten om netop deres arbejde. Tænk, hvis flere gjorde det samme. Hvis flere sagsbehandlere i jobcentre turde stå frem og fortælle om deres arbejdsforhold og konsekvenserne af de få ressourcer, som mange jobcentre kæmper med at få til at række. Eller hvis flere pædagoger turde stå frem og fortælle om, hvordan få hænder i vuggestuer og børnehaver påvirker børnenes dagligdag. Det ville give et vigtigt indblik i, hvordan velfærdssamfundet reelt ser ud nogle steder. Og det ville kunne være med til at skubbe på en positiv udvikling de steder, der trænger til det. Offentligt ansatte har faktisk en udstrakt ytringsfrihed og har som udgangspunkt ret til på egne vegne at deltage i den offentlige debat og fremføre personlige meninger og synspunkter - også om emner, der vedrører deres arbejdsområde. Den offentligt ansattes ytringsfrihed er med andre ord beskyttet, så længe personen ikke udtaler sig på arbejdspladsens vegne. "Hvo intet vover, intet vinder", lyder et gammelt dansk ordsprog. Der er ingen tvivl om, at bare tanken om at stå frem med sit eget syn på ens arbejdsplads eller arbejdsforhold kan give mange hjertebanken og sved på panden. Også selv om man blot beskriver virkeligheden, som man oplever den. Men forhåbentlig kan de modige inspirere til, at der med tiden kommer flere offentlige opråb. Det vil give et nødvendigt indblik i samfundets mange forskellige demokratiske maskinrum, som vi alle er afhængige af og betaler til. Og så vil det kunne være med til at skubbe på en positiv udvikling - alene fordi virkeligheden bliver synlig.

Annonce