Annonce
Fyn

Udvalgsformand: - Stramme krav har sænket prisen på havnekajen i Kerteminde

Jesper Hempler (SF) undrer sig ikke over, at bygherrerne ikke stod i kø for at byde på Nordre Havnekaj, selvom det er topbeliggenhed lige ud til vandet. Arkivfoto
- Med de stramme rammer, vi har sat for byggeriet, går det ud over prisen, siger Jesper Hempler (SF). - Men vi har valgt kvalitetsløsningen.

Kerteminde: - Der er mange, der i øjeblikket lufter deres undren over, at der ikke var mange bud på at bygge på Nordre Havnekaj, og ovr, at prisen ikke blev højere. Men det er faktisk ikke så underligt, siger Jesper Hempler (SF).

- Vi har selv valgt at lægge ret skrappe krav for, hvordan byggeriet på Nordre Havnekaj skal se ud, og ret stramme rammer for, hvad man må og ikke må, og det går helt naturligt ud over prisen.

Han peger på, at man i Kerteminde - til forskel fra andre byers havnebyggerier - ikke bare kan bygge højt og/eller billigt og så tjene en masse penge på det.

- Vi har valgt at lægge vægt på kvalitet, blandt andet med udgangspunkt i Kulturarvsmasterplanen, og det har haft en pris.

Jesper Hempler peger på, at uanset, der ikke kom så mange penge ind for salg af den store byggegrund, så bliver det en god forretning alligevel.

- Vi ved fra Nyborgs erfaringer, at de nye skatteborgere, der bliver plads til på Nordre Havnekaj, vil give en øget skatteindtægt i omegnen af seks millioner kroner, og det er jo dog også en klat.

Annonce

Ingen til at betale kulturhus

Der har også været kritik af, at Nordre Havnekaj nu "privatiseres", fordi der kun bliver bygget boliger, men intet folkeligt eller offentligt.

- Jeg kan godt forstå ønskerne, der har været fremme om kulturhus og alt muligt andet. Men desværre har jeg ikke en eneste gang hørt et realistisk bud på, hvem der skal betale det.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
GOG

Cheftræner om GOG-nedturen: Mit ansvar

Annonce