Annonce
Svendborg

Udvalg stiller krav til lånegaranti for kvindekrisecenter

Til budgetforliget i Svendborg Kommune valgte man at lave en lånegarantis-pulje på 500.000, som alle, der måtte have lyst til at starte kvindekrisecenter i Svendborg, kan søge ind i. Nu har Social- og Sundhedsudvalget besluttet, at fire kriterier skal opfyldes, for at de kan godkende en ansøgning. Udvalgsformand Hanne Klit (S) (t.v.) og medlem i udvalget Hanne Ringgaard Møller (R) (siddende). Foto: Katrine Becher Damkjær
Fire krav skal være opfyldt, hvis man ønsker at tage del i den lånegaranti, der ved budgetforliget blev lavet til et muligt kvindekrisecenter. Det har Social- og Sundhedsudvalget besluttet på deres seneste møde. Kravene skal sikre kvalitet, lyder det fra udvalgsformanden. Mette Gregersen, der driver foreningen Sydfyns Krisecenter mener, at kommunen er for slap.

Svendborg: Vil man søge de 500.000 kroner, som ved årets budgetforlig blev afsat som lånegaranti for et kvindekrisecenter, så er der visse kriterier, der skal opfyldes.

Det fremgår af referatet for Social- og Sundhedsudvalgets seneste møde, hvor man nu har godkendt, at fire krav skal opfyldes, hvis et kvindekrisecenter ønsker at tage del i lånepuljen.

Lånegarantien er blevet til på baggrund af, at Sydfyns Krisecenter med Mette Greggersen og Rico Busk i spidsen, har anmodet kommunen om at få 650.000 kroner til at starte et krisecenteret op. Det er blevet afvist, men i stedet har politikerne lavet en lånegaranti, som alle kan søge om.

Men det kræver nogle retningslinjer, fortæller udvalgsformand Hanne Klit (S). Derfor har Social- og Sundhedsudvalget nu lavet fire krav, der skal kunne opfyldes, hvis man ønsker at få lånegarantien.

- Man skal ikke bare kunne søge, og så får man den. Man skulle for eksempel kunne godkendes af Socialtilsynet, siger udvalgsformanden.

Annonce

Sagen kort

Foreningen Sydfyns Kvindekrisecenter har anmodet kommunen om 650.000 kroner til at etablere et center for voldsramte kvinder. Stedet skal have tre ben at gå på: Det skal være krisecenter, ambulant tilbud til hele familien og efterværn.

I september krævede krævede Socialdemokratiet og Enhedslisten i Social- og Sundhedsudvalget sagen standset, og den blev sendt i byrådet. Byrådet valgte den 17. september at sende sagen tilbage i fagudvalget.

På udvalgsmødet i oktober besluttede udvalget, at de ikke kunne imødekomme ansøgningen, og sendte i stedet sagen til budgetforhandlingerne.

I budgetforliget lavede man en lånegaranti på 500.000, som alle, der vil starte kvindekrisecenter, kan søge ind i.

Rimelige krav

De fire kriterier forlyder: At ansøger skal have relevante faglige kvalifikationer. Der skal være en forretningsplan for etablering og opstart af kvindekrisecentret. En fysisk placering skal kunne vises frem, og ansøgeren skal give forslag til samarbejde med Svendborg Kommune.

- Jeg synes egentligt, at de retningslinjer, vi har lavet, er rimelige i forhold til, at vi gerne vil sikre en vis kvalitet i det tilbud, der så skal være her, siger Hanne Klit.

Foreningen Sydfyns Kvindekrisecenter har tidligere på året sendt en ansøgning for at få penge til at starte et krisecenter op, men fik ikke lov. Udvalgsformanden udtalte blandt andet i den sammenhæng, at der var nogle "uklarheder" i ansøgningen. Det samme mente udvalgsmedlem Mette Kristensen (V).

Men Hanne Klit afviser, at de nye kriterier for en ansøger har noget at gøre med ansøgningen fra Sydfyns Krisecenter.

- Det har ikke noget med tidligere ansøgninger at gøre. Det er helt almindelig sund fornuft, når man arbejder med borgernes penge. At når vi giver et lån, skal vi også sørge for, at det har en vis kvalitet, siger Hanne Klit.

Ingen økonomisk forpligtelse

På sagsfremstillingen i udvalget lød et af kriterierne, at "ansøger skal ønske at indgå driftsoverenskomst med Svendborg Kommune". Det valgte politikerne i udvalget i stedet at lave om til det mere bløde kriterium: "forslag til samarbejde med Svendborg Kommune".

Det skyldes, at man som kommune ikke vil binde sig økonomisk, fortæller Hanne Klit.

- Vi vil ikke have nogen økonomisk forpligtelse overfor et kvindekrisecenter. Vi skal selvfølgelig betale det, vi er forpligtiget til, når en kvinde fra Svendborg kommune har brug for hjælp, men vi ville gerne, at kriteriet havde en løsere formulering, siger hun.

Mette Gregersen, der er en af de to, som vil starte Sydfyns Krisecenter, fortæller, at foreningen endnu ikke har besluttet, om man vil søge lånegarantien, men at det er i deres overvejelser.

- Jeg er stolt over, at jeg har fået skabt noget opmærksomhed på vold mod kvinder, og at der nu er blevet stillet en pulje, som man kan søge ind i, hvis man ønsker at starte et kvindekrisecenter.

- Når det er sagt, så synes jeg, det er slapt, at Svendborg Kommune kun kan stille en lånegaranti. Jeg troede til en start, det var en pengepulje. Tænk engang, at de ikke kan tilbyde mere end det, når vi har en socialminister, der lige har været ude at sige, at kommunerne skal komme ind i kampen mod vold mod kvinder. Så er det her til grin, siger Mette Gregersen.

Mette Gregersen og Rico Busk har foreningen Sydfyns Krisecenter og har haft sendt en ansøgning til kommunen om 650.000 kroner til opstart af et kvindekrisecenter i Svendborg. De fik afslag. Nu har kommunen lavet en lånegaranti på 500.000 som alle kan søge ind i. Mette Gregersen fortæller, at man endnu ikke har taget stilling til, om foreningen søger lånegarantien. Foto: Katrine Becher Damkjær
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
OB

Kadrii: Det er bedre nu

Ærø For abonnenter

Efter voldsom undersøgelse på Svendborg Sygehus: Ærøbo måtte dingle ned til færgen, fordi hun ikke kunne få en patientbefordring

Annonce