Annonce
Faaborg-Midtfyn

Udstilling åben: Kom og se alt om Faaborgs store forvandling

Hanne Raunsmed og Lisbeth Sommerlund fra kommunen har nu åbnet udstillingen her i Vestergade 8, hvor du kan se alt om Faaborgs kommende forvandling. Foto: Palle Søby
Resten af ugen plus de to sidste onsdage inden jul kan du i det tomme butikslokale ved siden af Vesterport Bageri se alle forslagene fra arkitektkonkurrencen om udviklingen af Faaborg havn og by.

Faaborg: Hvis du ikke nåede at være blandt de 400-500 faaborgensere tirsdag aften i Forum Faaborg, da arkitektkonkurrencen om slagterigrunden og byens udvikling blev afsløret, kan du stadig nå at se alle arkitekternes forslag.

De er nu udstillet i det tomme butikslokale i Vestergade 8, hvor tøjbutikken Lise R tidligere havde til huse. Det er lige ved siden af Vesterport Bageri.

Her kan du se og nærstudere både vinderforslaget og forslagene fra de to andre arkitektfirmaer, der deltog i konkurrencen.

Udstillingen vil være bemandet med Lisbeth Sommerlund og Hanne Raunsmed, begge projektledere i Faaborg-Midtfyn Kommune. De sørger for kaffe og kage og er klar til at besvare spørgsmål og fortælle om planerne.

Udstillingen er åben resten af ugen med disse åbningstider:

Onsdag 13.00-17.30.

Torsdag 13.00-16.30.

Fredag 13.00-17.30.

Lørdag 10.00-12.00.

Herefter er udstillingen åben onsdag 11. december og onsdag 18. december, begge dage klokken 13.00-17.30.

Men rent faktisk kan du hele døgnet rundt se vinderforslaget, der er sat op i udstillingsvinduet. Så hvis du en sen nattetime er på vej hjem fra værtshus, kan du såmænd slå et slag forbi Vestergade 8 og se nærmere på, hvordan Faaborg vil blive forvandlet de kommende år.

Annonce
Udstillingen med alle arkitekternes forslag ligger her i den tidligere tøjforretning i Vestergade 8. Lisbeth Sommerlund og Hanne Raunsmed fra kommunen er klar til at vise frem og fortælle næmere resten af ugen samt de to sidste onsdage inden jul. Foto: Palle Søby
På udstillingen kan du se alle forslagene fra de tre arkitektfirmaer, der har været med i konkurrencen. Foto: Palle Søby
Det er med begejstring, at Lisbeth Sommerlund og Hanne Raunsmed her viser vinderforslaget frem. Foto: Palle Søby
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce