Annonce
Svendborg

Udskudt igen: Nye signaler til Svendborgbanen kommer først i 2024 eller senere

Pendlere mellem Svendborg og Odense må igen vente på signalforbedringer, og dermed mere præcise tog på Svendborgbanen. Arkivfoto: Michael Bager.
Togstrækningen mellem Odense og Svendborg bliver nedprioriteret i udrulningen af det nye signalsystem. Der kan gå op til seks år før arbejdet er færdigt, skriver Ingeniøren.
Annonce

Svendborg: Pendlere mellem Svendborg og Odense kommer til at vente endnu længere på nye togsignaler og dermed forhåbentligt mere præcise togafgange. Først i 2024 og senest i 2026 er de nye signaler klar til at gøre hverdagen nemmere for pendlerne, oplyser transportminister Benny Engelbrecht i et svar til transportudvalget.


Svendborgbanen kan tidligst afsluttes i 2024, og forventeligt senest i 2026, afhængig af en række planlægningsforudsætninger.

Transportminister Benny Engelbrecht


- Svendborgbanen kan tidligst afsluttes i 2024, og forventeligt senest i 2026, afhængig af en række planlægningsforudsætninger, skriver ministeren i svaret med henvisning til Banedanmark.

Det er således anden gang, at planerne for mere stabil togdrift udskydes på Sydfyn. Gennem længere tid har det været planen, at Svendborgbanen skulle have nye signaler inden udgangen af 2021. Tidligere på året lød beskeden fra ministeren, at man tidligst ville være i 2022 eller derefter, og dette er så endnu engang udskudt med op til fire år.

Annonce

Sjælland kommer foran i køen

Selvom Svendborgbanen oprindeligt stod til at være en af de første strækninger til at få nye signaler, ser virkeligheden nu anderledes ud.

Svendborgbanen bliver nedprioriteret i forhold til en række sjællandske strækninger, da implementeringen af signalsystemet her har tætte bindinger til andre projekter på banerne, som man ønsker at fremrykke.

-   Da Svendborgbanen ikke har særlige bindinger til andre jernbaneprojekter, har det i stedet været nødvendigt at prioritere følgende strækninger først: Roskilde-Køge-Næstved, Næstved-Nykøbing Falster, den Ny Bane København-Ringsted, Roskilde-Holbæk og København- Peberholmen, lyder det i svaret fra transportministeren.

I følge DR blev 2.886 tog aflyst på strækningen mellem Odense og Svendborg i 2018 og 2019. Omkring 20 procent af aflysningerne skyldes fejl i signalet.

Transportministeren fremhæver i sit svar, at til trods for en presset punktlighed på strækningen i 2018, så havde banen i 2019 en punktlighed på 87,1 procent, det er lidt bedre end landsgennemsnittet og DSB's mål på 83,4 procent. Et tog må maksimalt være tre minutter forsinket for at opfattes som punktligt af DSB, skriver Ingeniøren.

En mere præcis plan for implementering af det nye signal på Svenborgbanen vil formentligt være klar i løbet af efteråret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Forslået og med begge arme i gips: Bente stødte sammen med flugtcyklist - nu er cyklen også forsvundet

Annonce