Annonce
Fyn

Udskældte flytteplaner: Sundhedsminister skal tirsdag svare på spørgsmål om flytning af kræftbehandling af børn fra OUH

Tirsdag er sundhedsminister kaldt i samråd om den fremtidige behandling af børnekræft i Danmark. Herunder en mulig centralisering af behandling på Rigshospitalet. Det er det fynskvalgte folketingsmedlem Jane Heitmann, der som formand for Sundheds- og Ældreudvalget har kaldt ministeren i samråd. 
Annonce

Fyn: Midt i en hektisk tid med at håndtere den pressede coronasituation, er der også en anden sag, der presser sig på for sundhedsminister Magnus Heunicke. Det er sagen om den fremtidige kræftbehandling af børn på Odense Universitetshospital samt hospitalerne i Skejby og Aalborg.

Her er sundhedsministeren tirsdag kaldt i samråd af den fynske formand for Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg, Jane Heitmann (V).

Magnus Heunicke skal på samrådet redegøre for børnekræftbehandlingen i Danmark, og hvilke overvejelser der ligger til grund for den af Sundhedsstyrelsen påtænkte centralisering af Børneonkologien på Rigshospitalet, fremgår det af dagsordenen for samrådet.

Annonce

God fynsk behandling

Som det kom frem i november har en del centralt placerede læger i Vestdanmark fået opfattelsen af, at Sundhedsstyrelsen fremover ønsker at centralisere al kræftbehandling af børn på Rigshospitalet.

Kræftsagen kort

I dag er der specialiserede børnekræftafdelinger på OUH, Rigshospitalet, Skejby Sygehus og Aalborg Universitetshospital.

En arbejdsgruppe med repræsentanter fra de fire afdelinger og Sundhedsstyrelsen blev nedsat i september 2019, fordi der er en stigende kompleksitet i sygdomsudredning, behandling, behandlings-evaluering og bivirkningsmønstre, når det handler om kræft hos børn.

Gruppen har også set på fordele og ulemper ved en centralisering af behandlingen af børnekræft. I oktober 2020 blev gruppen præsenteret for et forslag fra Sundhedsstyrelsen, der lægger op til at samle børnekræftbehandlingen på Rigshospitalet.

Det førte efter omtale i blandt andet Fyens Stiftstidende til voldsom debat og kritiske røster fra blandt andre forældre, ledende læger på OUH, politikere i både kommuner, region og folketing. Det gjorde, at det videre arbejde er sat i bero. Ifølge sundhedsministeren frem til efter påske.

Planerne om centraliseringen er blevet mødt med voldsom kritik fra blandt andet ledende læger fra OUH, idet børnecancerbehandlingen på OUH på alle målbare og sammenlignelige parametre er lige så god som den på Rigshospitalet.

Også forældre til indlagte børn, lokale samt regionale politikere har ytre bekymring og forundring. Og det samme har altså det fynske folketingsmedlem Jane Heitmann.

Annonce

Sag afgøres efter påske

Ministeren fra tidligere været ude af forholde sig til sagen, Blandt andet med et svar til de fynske borgmestre, der havde bedt om en forklaring. Her skrev ministeren før jul blandt andet, at han har stor forståelse for den utryghed, som sagen medfører for kræftramte børn og deres familier.

- Det må der ikke herske nogen tvivl om, og det er vigtig for mig, at der tages bedst muligt hånd om kræftramte børn og deres familier i hele landet. Børn, der rammes af kræft, fortjener den bedste behandling, uanset hvor i landet de bor, skrev ministeren til de fynske borgmestre.

Familier til kræftramte børn er i oprør over planerne om at flytte behandlingen til København. Tirsdag er sundhedsministeren kaldt i samråd om sagen. Foto: Simon Trøjgaard Jepsen

Magnus Heunicke slog desuden fast, at han forventer, at den fremtidige organisering af kræftbehandling af børn i Danmark overvejes grundigt og drøftes med regionerne og andre relevante aktører, inden der træffes en beslutning i sagen. I svaret tilføjer ministeren, at Sundhedsstyrelsen har udskudt til videre arbejde med sagen til efter påske 2021.

Annonce

Fortsat kampgejst

Dermed er der udsigt til, at den række af forældre, der allerede har været i offensiven, kommer til at vente længe på en afgørelse. Men kampgejsten er intakt.

Det har Christina Eshøj, der er mor til treårige Lasse, som er ramt af kræft og i behandling på børnehospitalet på OUH, tidligere slået fast i Fyens Stiftstidende.

- Til den tid er der gået et halvt år, og så kan det være, at nogle af de forældre, der ikke har haft overskud til at gå i medierne nu, kan stå frem, sagde hun først i december til Fyens Stiftstidende.

Fyens Stiftstidende følger tirsdagens samråd.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Klumme: Jamen, vi hilser da på hinanden

Bagsiden

Fra pletslud til kunstsne

Annonce