Annonce
112

Udrykning til genbrugspladsen: Der var gået ild i komposten

En bunke kompost selvantændte, og så måtte brandfolkene en tur på genbrugsstationen uden for åbningstid. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Annonce

Svendborg: Folk fra Beredskab Fyn fik natten til torsdag luftet pumperne.

Klokken 1.03 slog en vægter alarm, da han mente at have set gløder i noget kompost på Genbrugsstation Svendborg, og så gik turen ellers til Miljøvej i det nordlige Svendborg.

Hvor det blev konstateret, at vægterens syn ikke havde svigtet.

- Der var en stak, der var selvantændt, og der var gløder fire-fem steder. Så vi gav det noget vand, siger indsatsleder Brian Andersen.

Han beretter også, at det ikke er første gang, der er kompostproblemer på pladsen, og at han og genbrugsstationens personale skal have en snak om, at komposten bør vendes noget oftere.

Og så oplyser Brian Andersen i øvrigt, at bilernes blå blink blev aktiveret, men heller ikke mere end dét.

- Vi havde ikke hornene på. Der var ingen grund til at vække alle på vejen derud, siger han. /finn

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Bekymret statsminister vil udsætte åbning af nattelivet og varsler mundbinds-påbud

Annonce