Annonce
Langeland

Debat. Udrejsecenter - en god mulighed for Langeland

HC Rasmussen, Formand Langelands Radikale Venstre. Arkivfoto: Birger Vogelius

Regeringen har besluttet at Sjælsmark udrejsecenter skal lukke. Langelands kommunalbestyrelse skal på mandag diskutere om Langeland skal byde ind på opgaven.

Langelands Radikale Venstre sidder ikke med, men vi håber, at kommunalbestyrelsen vil overveje muligheden og tage en åben og konstruktiv diskussion på mandag.

Vi mener, at her er en mulighed for at tilføre Langeland statslige arbejdspladser samtidig med, vi hjælper især børn og deres forældre til nogle bedre forhold.

Langeland har tidligere gjort en stor indsats for asylanter. Desværre gik flere ting galt, da opgaverne voksede eksplosivt og bl.a. ledelsen ikke kunne følge med. Derfor vil Radikale Venstre anbefale, at Dansk Røde Kors leder og styrer centeret.

Vi finder det positivt, at kommunalbestyrelsen tager debatten og håber, de kan se potentialet for Langeland og mulighederne i at gøre en forskel for nogle familier i ulykkelige situationer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
DEBAT

Opdateret: Kommentarfeltet under artikler virker igen

INFO: Vi har haft nogle tekniske problemer på vores hjemmeside, som har betydet, at det ikke har været muligt at debattere og skrive kommentarer under artiklerne. Problemet er nu løst. Vi beklager bøvlet og takker for tålmodigheden.

Annonce