Annonce
Langeland

Udlejerforening giver råd: Sørg for at sikre dig økonomisk

Michael Preetzmann, direktør i Danske Udlejere, brancheorganisation for cirka 5000 udlejere og med 30 lokalforeninger.Foto: Danske Udlejere
Hvis ikke udlejeren er "meget tæt" på sine lejere, bør man indkassere tre måneders depositum, tre måneders forudbetalt leje samt første måneds husleje og eventuelt a contobeløb for forbrug, lyder det fra udlejerforening.
Annonce

TRYGGELEV: I sagen fra Jernbanevej 2 i Tryggelev er det helt rigtigt af udlejeren at gå til advokat, for det lyder, som om hun har mange penge ude at svømme.

Det mener direktør i Danske Udlejere, Michael Preetzmann. Danske Udlejere repræsenterer cirka 5000 udlejere og har 30 lokalforeninger, blandt andet i Odense.

Mere generelt har Michael Preetzmann en række råd til folk, som vil udleje deres hus eller lignende:

Hvordan kan man gardere sig mod ubehageligheder, når man lejer ud?

- Hvis ikke du som udlejer ”er meget tæt” på dine lejere og derfor lynhurtigt kan reagere, hvis der sker uregelmæssigheder, så er den bedste måde er at sikre sig selv rent økonomisk. Det vil sige, at man inden overdragelse af lejemålet har indkasseret et beløb,  svarende til tre måneders depositum plus tre måneders forudbetalt leje samt den første måneds husleje og eventuelt aconto forbrug.


Sager som den, du beskriver, ses vel primært i områder, hvor huslejen generelt er meget lav, og hvor det er svært at omsætte eller sælge ejerboliger.


- Man kan som udlejer bede lejeren om oplysninger om tidligere udlejers telefonnummer og adresse, så man kan kontakte denne og få oplysninger om, hvorledes lejeforholdet har været. Hvis jeg var udlejer, ville jeg også altid nægte, at lejeren medbringer hund/kat eller andre kæledyr. Dette bør skrives ind i lejekontrakten. Til sidst vil jeg spørge ind til, om lejeren er registreret hos Experian/RKI.

Møder i ofte den slags sager som beskrevet her fra Tryggelev?

- Ofte – nej, det gør vi ikke, men det sker absolut.

Er der nogen statistik over sådanne tilfælde?

- Nej, det har vi ikke.

Annonce

Krav om betaling til tiden

Er nogle egne i Danmark værre ramt end andre?

- Sager som den, du beskriver i avisen fra Tryggelev, ses vel primært i områder, hvor huslejen generelt er meget lav, og hvor det er svært at omsætte eller sælge ejerboliger.

Hvis alt er fint i begyndelsen, men siden går skævt, hvilke muligheder har man som udlejer? Det hedder sig jo ofte i folkemunde, at lejere er svære at komme af med, og at kun restancer i udgangspunktet er nok til at sætte folk på gaden.

- Udlejer kan fra lejeforholdets start gøre klart, at huslejen skal betales til tiden. Huslejen er som udgangspunkt forfalden til betaling den første i måneden. Tre hverdage efter den første skal huslejen være udlejer i hænde, og sker dette ikke, bør udlejer på 4. dagen sende det såkaldte restancebrev inklusive et påkravsgebyr på 286 kroner. Ved at udlejeren med det samme sender et restancebrev, signalerer man, at udlejeren ikke vil acceptere for sen betaling – med risiko for ophobning af ikke betalte huslejer som i sagen fra Tryggelev for fem måneder.

- Forfalder lejen til betaling på en helligdag, lørdag eller grundlovsdag udskydes forfaldsdagen til efterfølgende hverdag

- Det er i øvrigt korrekt, at ”nemmeste” måde at komme af med en lejer på er at ramme vedkommende på rettidig betaling af huslejen.

Annonce

Ofte i fogedretten

Har I ofte brug for hjælp fra myndigheder; politi, kommune m.v.) i den slags sager?

Der føres ikke offentlige statistikker for førnævnte, men jeg hører om fogedsager relativt ofte.

Kan udlejere hjælpe hinanden, så man ikke får ”sociale nomader”, der rykker fra kommune til kommune?

- Hvis du tænker på noget ”register” eller lignende – så vil jeg mene, at den slags er ulovligt ifølge GDPR-reglerne fra EU. Men udlejeren kan i stedet, inden man lejer noget ud, bede om at få refencer fra tidligere udlejer og få tjekket disse oplysninger eller tale med den tidligere udlejer.

Råder I af og til folk til at tage sager i retten?

- Ja, hvis der er sandsynlighed for, at den sagsøgte har penge, for man kan ikke plukke håret af en skaldet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg For abonnenter

Stadig flertal for Broholm-møller: - Med mindre der kommer noget helt vildt i hvidbogen, så mener jeg, at vi skal stille møllerne op

Annonce