Ærø: Efter Ærø Kommune med skibet Samka i sommeren 2019 blev forvist til en af de yderste moler ved Folkemødet på Bornholm, valgte kommunalbestyrelsen, at Ærø ikke skulle deltage ved Folkemødet i 2020. Det gav ikke mening, sagde borgmester Ole Wej Petersen (S) dengang - i hvert fald ikke med Samka og den placering.
- Ligger vi ude på ydermolen, så kommer der ikke nogen. Blæser det bare en lille smule, så står vandet ind over, så det er ikke et sted at ligge, sagde borgmesteren i januar sidste år.
Ole Wej Petersen (S), borgmester, Ærø KommuneDet gav ikke mening for os at være i yderhavnen. Der kom ingen mennesker, og det er spild af gode kræfter. Men det er stadig vigtigt at være med til Folkemødet.
Men nu er det atter blevet tid til at prioritere Folkemødet på Bornholm. Det bliver dog uden Samka og i stedet i fællesskab med Landdistrikternes Fællesråd, som har inviteret Ærø Kommune til at være med. Det fortæller Ærøs borgmester.
- Det gav ikke mening for os at være i yderhavnen. Der kom ingen mennesker, og det er spild af gode kræfter. Men det er stadig vigtigt at være med til Folkemødet, pointerer Ole Wej Petersen efter den seneste møde i Økonomi- og Erhvervsudvalget som har besluttet, at Ærø igen skal deltage.
- Vi synes, det fint at slå os sammen med Landdistrikternes Fællesråd og deres stand, siger han og fortsætter.
- Det er nemlig vigtigt, at vi kommer ud med nogle budskaber. At vi får talt om yderkommuner, trafikal ligestilling, ladestandere og så videre.
20.000 kroner billigere
I så fald corona tillader Folkemødet 2021 at blive afholdt, vil Ærø Kommune blive en del af Landdistrikternes Fællesråds telt, hvor kommunen får adgang til at afholde egne debatter, deltage i borgmestertopmøder, afholde fælles netværksarrangementer samt være synlige både før, under og efter Folkemødet.
Førhen har der været afsat 50.000 kroner til deltagelse i Folkemødet med Samka. Udgifterne for deltagelsen i 2021 og i samarbejde med Landdistrikternes Fællesråd kommer til koste kommunen 30.000 kroner.