Annonce
Svendborg

Uddannelsessted ramt af corona: Tre lærere og fem studerende smittet

CSV Sydfyn i Svendborg er ramt af et mindre coronaudbrud. Foto: Mette Mørk
CSV Sydfyn meddeler, at det har været ramt af et coronasmitteudbrud. Lige nu er man i gang med smitteopsporing, forklarer centerleder.
Annonce

Svendborg: Tre lærere og fem elever fra CSV Sydfyn - Center for Specialundervisning for Voksne - i Svendborg er testet positiv for Covid-19. Det oplyser uddannelsesinstitutionen torsdag på sin Facebookside.

- Vi er i dialog med alle ansatte og elever, så vi sikrer smitteopsporing, og så vidt muligt undgår yderligere smitte, lyder det i opslaget, hvor det fremgår, at det er blandt de studerende på STU-linjen, at der er smitte.

Kære Alle Vi har covid-19 udbrud på CSV-Sydfyn ( STU ) Pt. har vi 3 lærere og 5 elever som er testet positiv. Vi er i...

Slået op af CSV Sydfyn / Svendborg HeldagsskoleTorsdag den 14. januar 2021

Centerleder Søren Bay Koch forklarer til Fyns Amts Avis, at man blev opmærksomme på smitteudbruddet lidt ved et tilfælde.

- Vi finder ud af det, fordi der er en af de studerende, der skulle opereres og derfor skulle coronatestes. Han testede positiv, forklarer centerlederen, som fortæller, at alle, som har været i kontakt med den smittede, hurtigt blev sendt hjem.

- Vi har arbejdet i bobler, og vi sender den gruppe hjem, som den studerende er en del af. De går i isolation og bliver testet, og det viser sig, at der rent faktisk er tre lærere og fem studerende i den gruppe, som foreløbigt er testet positiv, lyder det fra Søren Bay Koch, som fortæller, at man ikke ved, hvor smitten præcist kommer fra, da ingen af de studerende er syge eller har vist symptomer.

Annonce

Fysisk undervisning

CSV Sydfyn hører under specialskole-området og er derfor ikke pålagt at skulle henlægge undervisningen digitalt. Den foregår stadig fysisk, men naturligvis bliver der taget forholdsregler, fastslår centerleder Søren Bay Koch.

Søren Bay Koch, centerleder i CSV Sydfyn, forklarer, at der er smitteudbrud på uddannelsesinstitutionen. Foto: Linea Marie Andersen

- De studerende arbejder i bobler, og vi holder selvfølgelig afstand. Desværre er det alligevel lykkes smitten at få fat, siger han og forklarer, at det er første gang i løbet af pandemien, at CSV Sydfyn er ramt af et udbrud.

- Vi har været stolte af at have holdt smitten for døren, men var også godt klar over, at det måske var et spørgsmål om tid, at det ville ske, selvom vi overholdt alle restriktioner og retningslinjer.

På skolen er man nu gået i gang med smitteopsporingen, forklarer centerlederen.

- Alle, der har haft berøring med de folk her, skal isolere sig og testes. Og så anbefaler vi i øvrigt alle vores ansatte og elever at blive testet ud fra et sikkerhedsprincip. Vi håber og tror på, at vi har stoppet smittekæderne nu. Men der er selvfølgelig ingen garanti, siger han.

Annonce
Svendborg For abonnenter

Dorthe Ullemose om Johan Emils exit: - Jeg er ked af, at han forlader partiet, og jeg ønsker ham held og lykke med hans liste

Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Johan Emil Rasmussen om sin exit fra DF: - Dorthe Ullemose har det med at skubbe folk fra sig

Sport

OB blæste fremad i stormvejret

Svendborg

Johan Emil Rasmussen forlader DF: - Der er et meget forskelligt syn på god og social acceptabel adfærd i byrådsgruppen

Svendborg

Lokal formand om eks-DF'er: Har haft svært at ved at finde ud af, hvor han stod

Annonce