Annonce
112

Ud på de små timer: To spritbilister gik i fælden

Foto: Lars Juul
Annonce

Svendborg/Vester Skerninge: Det er ikke et otte til fire-job at være politibetjent, og det har to mandlige bilister lært på den hårde måde.

Den ene, som er 41 år og fra Sydfyn, blev ifølge Fyns Politis døgnrapport standset, da han kom kørende ad Industrivej i Vester Skerninge klokken 5.35 fredag morgen, og da et pust i alkometeret viste en promille på 0,88, er han nu sigtet for kørsel i spirituspåvirket tilstand.

Det samme er en 31-årig mand fra Fredericia. Han blev nappet på Sundbrovej ved Svendborg klokken fire natten til søndag - og hvis ellers alkometeret står til troende, var hans promille 1,48. En blodprøve skal i begge tilfælde klarlægge den præcise promille. /finn

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce