Annonce
Sport

Se det bizarre uheld her: Danmark er i OL-finalen efter drama på cykelbanen

Danmark er klar til OL-finalen i holdforfølgelsesløb på cykelbanen efter et bizart uheld mod Storbritannien.

At Danmark tirsdag skal køre om guld og sølv i 4000 meter holdforfølgelsesløb på den olympiske cykelbane, er der i sig selv ikke noget vanvittigt i.

Med måden, hvorpå de danske OL-favoritter kom i finalen, var præcis det. Helt og aldeles vanvittig efter et drama af dimensioner.

Danmark var godt i gang med at udradere de forsvarende olympiske mestre fra Storbritannien, da danskerne på bizar vis kørte ind i en brite bagfra mod løbets afslutning.

Briten styrtede, Frederik Rodenberg styrtede, der blev skældt ud og råbt og skreget, og danskerne kom aldrig i mål.

Den slagne brite kom på cyklen igen og rullede i mål, og så skulle kommissærerne vurdere, hvilken af de to nationer, der skal køre finale tirsdag.

Det skal Danmark.

Det bekræftede først en talsmand for Den Internationale Cykelunion (UCI) i arenaen. Og kort efter skrev UCI på Twitter:

- Det bliver Italien mod Danmark om guld.

Men først efter lang, lang ventetid.

Danmark er klar til OL-finalen trods bizart styrt i duellen mod briterne. - Foto: Odd Andersen/Ritzau Scanpix

Danskerne er finaleklar ved at have indhentet briterne. Reglen siger, at et hold skal være inden for en meter af modstanderen, så er modstanderen hentet og løbet slut.

Det fremgår af Den Internationale Cykelunions (UCI) reglement.

- Et hold er indhentet, når modstanderholdet (mindst tre ryttere, der kører sammen), indhenter eller er inden for en meter af det (holdet, red.), lyder det i UCI-reglerne.

Og den vurdering faldt altså ud til danskernes fordel.

Og som om det ikke var drama nok, var der også masser af dramatik forud for duellen. Kort før løbet blev det meldt ud, at briterne havde nedlagt protest mod den danske køredragt.

Og ifølge danskerne har de ikke kunnet få svar fra Den Internationale Cykelunion (UCI) omkring brugen af dragten. De havde derfor valgt at skifte til den gamle - og langsommere - dragt.

Samme dragt brugte det danske hold, da det satte verdensrekord og vandt guld ved VM i 2020 i Berlin.

Det var ikke eneste ændring, danskerne måtte foretage umiddelbart før løbet.

Mandag undrede den britiske cykellegende Chris Boardman sig over, at alle danskerne kørte med tape på benene.

- Alle ryttere med den samme skade på begge ben har brug for "medical tape" (sportstape, red.) på forsiden af begge ben, hvilket tilfældigvis er præcist dér, hvor det vil være en aerodynamisk fordel, skrev han på Twitter.

I samråd med UCI havde danskerne valgt at tage tapen af inden løbet tirsdag.

Danskerne møder i tirsdagens finale Italien, der i deres heat om en finalebillet slog den eksisterende danske verdensrekord klart.

Tidligere tilhørte rekorden Danmark, som tirsdag altså får muligheden for at tage rekorden tilbage, og det er nok, hvad der skal til, hvis de stærke italienere skal slås i guldduellen, der køres tirsdag klokken 11.06 dansk tid.

Det så dog også lovende ud i duellen mod Storbritannien, da Danmark inden sammenstødet var omkring et sekund hurtigere end italienernes verdensrekordtid.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Dybt traumatiseret og vil ikke i skole: 11-årige Jack blev jagtet med en kniv i skoletiden

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: Antallet af indlagte falder med 14

Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Se videoen: Ild og dynamit - Svendborgs skovstrategi skudt i gang med sprængning af træer

Svendborg For abonnenter

Ostemand genvalgt som formand for de torvehandlende: Langer kraftigt ud efter socialdemokrat i åbent brev

Fyn

Politi: Treårig død efter tragisk ulykke i naturbørnehave

Langeland

Debat: Langeland er en økonomisk karklud

Fyn

Nu lukker det sidste corona-afsnit i det danske sundhedsvæsen - men det kommer nok til at åbne igen

Ærø For abonnenter

Nu er der faldet dom i sag om spildevand på Ærø: - Jeg er sikker på, at jeg får ret i sidste ende

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Sport For abonnenter

Navne fra Sydbank Arena - med skrivende gåsejæger fra Ringkøbing, Cohrt som skydeskive og en løs ko

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Svendborg

Efter tre måneders bøvl på Svendborgbanen: Transportminister kalder Arriva til møde

Erhverv For abonnenter

Kasper Würtz trækker Christian Bitz i retten i ny sag: - Jeg er nødt til at gå hele vejen, ellers har det hele været forgæves

Svendborg

Veteraner på de sydfynske veje

Navne For abonnenter

Øjebæ i stuen: Skoleleder Kasper Føns elsker sin soundbox og hader at gøre tingene halvt

Faaborg-Midtfyn

Mor og datter overtager tank: Vivi stopper efter 38 år på Shell

Annonce