Annonce
Svendborg

Tyveri med samme metode: Flere personbiler ramt af tyverier i samme område i weekenden

Der har været tyveri i tre forskellige personbiler i weekenden, men tyvene har brugt samme metode. Arkivfoto: Michael Bager
Annonce

Svendborg: Der har været tyveri i tre forskellige biler - men i samme område, inden for samme tidsrum og med den samme metode.

Tyverierne har fundet sted i personbiler på henholdsvis Christiansmindevej, Fruerlunden og Kastanie Allé, der ligger inden for mindre end én kilometers radius af hinanden.

Det ene tyveri har fundet sted på en parkeringsplads på Christiansmindevej i tidsrummet mellem søndag aften og mandag morgen.

Her er der knust en siderude i en personbil. Handskerummet er åbnet, og fra midterkonsollen er der stjålet et par solbriller samt en tom håndsprit, oplyser politikommissær Christian Billesø.

Også på Fruerlunden har der i samme tidsrum været tyveri i en sort Seat Ibiza. Her er der knust en rude i passagersiden, og der er stjålet 200 kroner i kontanter samt en sort stofpung med kørekort, dankort, mastercard og diverse forbrugskort.

Sidst men ikke mindst har der mellem søndag aften og mandag morgen været tyveri fra en Skoda Fabia på Kastanie Allé. Her er venstre bageste rude blevet knust, og fra bilen er der stjålet en arbejdscomputer af mærket HP og en bajonetsav fra Dewalt.

Der er foreløbig ingen mistænkte i sagen, oplyser Christian Billesø. /anst

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg For abonnenter

Tillidsmand rystet over lukning af kraftvarmeværk: - Vi troede, vi havde frem til 2024. Nu får vi travlt med at omskole os

Annonce