Annonce
Langeland

Tyv hærger i Humble: Stjal fra flere biler og efterlod bil i hæk

Fyns Politi. Arkivfoto: Michael Bager
De seneste dage har flere bilejere haft besøg af en tyv. Husk at låse bilen, opfordrer politiet.
Annonce

I Humble har flere bilejere haft besøg af en tyv de seneste døgn. Natten til mandag har tyven blandt andet været fordi Høgevej mellem midnat og kl. 5.30.

Her holdt der en rød Opel Astra fra 1995. Bilen havde været uaflåst og nøglen sad i tændingslåsen. Anmelderens nabo kontaktede bilejeren mandag morgen og oplyste, at han om natten ved 3-tiden havde bemærket en person, som startede bilen og kørte ind i en hæk omkring en meter fra, hvor bilen holdt parkeret.

Tyven var en mand iført hættetrøje, og han løb efterfølgende fra stedet. Naboen kunne høre, at en knallert blev startet og kørte væk fra stedet.

Fra Høgevej er der også blevet stjålet en minihøjtaler fra en parkeret, sort Peugeot 107 søndag aften.

Også på Ristingevej har en tyv stjålet fra en uaflåst Toyota RAV 4, som holdt i anmelderens garage. Tyven, som har været forbi mandag morgen, slap afsted med 400 kroner i kontanter, en kikkert og en lygte.

- Det tyder på, at der er nogen, der har lange fingre derovre, siger politikommissær Christian Billesø fra Fyns Politi, der anbefaler, at man låser sin bil og undlader at efterlade bilnøgler i tændingslåsen.

Han oplyser også, at politiet har et signalement af den formodede gerningsmand.

Natten til tirsdag kl. 01.45 har endnu en bilejer på Ristingevej haft besøg af en tyv, der forsøgte at stjæle en sølvgrå varebil, en Peugeot Boxer, med bilnøglerne, som var efterladt i tændingslåsen.

Den forurettedes samlever havde hørt bilen køre i tomgang og så fra vinduet i huset, at gerningsmanden sad i samleverens firmabil.

- Gerningsmanden, der løb væk, beskrives som 20-25 år, 185 centimeter høj, almindelig af kropsbygning, hvid hudfarve og var iført jeans og vindjakke. Og vi har været ude og sikre DNA i bilen, siger Christian Billesø.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Suverænt fynsk DM-guld fredag aften

Annonce