Annonce
Søsiden

Tysk værft påskønner bådkøbere for deltagelse: Meld jer til Silverrudder

 I dette års Silverudder deltager 36 Seascape-både i størrelserne 18, 24 og 27 fod (billedet). - Silverrudder er et slags træf for dem, siger eventchef Ole Ingemann.  Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Stor spredning af bådtyper - danske X-Yachts topper.
Annonce

SVENDBORG: Der er ingen typisk Silverrudder-båd.

At nonstop-solosejladsen rundt om Fyn ikke af alle deltagere opfattes som en kapsejlads, kommer til udtryk i bredden af tilmeldte både. I deltagerlisten ses fx et stort antal typiske tursejler-både blandt halvflyvende trimaraner og ekstreme fartøjer som Seascape'rne.

- Det er en blandet landhandel. Nogle går op i om en båd er en centimeter fra eller til. Andre tager det mere afslappet. Selvom det er sjov, er der et gran alvor i det, siger racedirector Steen Lundager.

Målt på værfter topper X-Yacht med 56 både. Registret spænder fra Haderslev-værftets første model, X-79, til den 17 meter lange X-55.

Tyske Dehler er også godt med. På listen peger Steen Lundager på de ni både af typen Dehler 30 OD, kåret som årets regatta-yacht 2020:

- De første ti købere skulle skrive under på, at de ville stille op til bl. a. Silverrudder, fortæller Steen Lundager.

Haderslev-værftet X-Yachts er repræsenteret af 56 både og dermed Silverrudders talmæssigt største deltager. I forgrunden en tysk X-362. Billedet er fra 2019. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Annonce

OL-sejler til Svendborg i Bianca

Flere kommende OL-sejlere har også tilmeldt sig. Blandt dem er danske Christian Peter Lübeck, der kommer til Svendborg i en Rudkøbing-bygget Elvstrøm & Kjærulff-konstruktion, Bianca Aphrodite 101.


De er alle tre sejlere på et særdeles højt niveau. Det bliver spændende at opleve

Phillip Cossen, Silverrudders kommunikationsgruppe


Philip Cossen fra Silverrudder-ledelsen fremhæver tre ikke identiske både fra forskellige dele af Europa: Stefan Voss, sejlmager fra Flensborg i en Archambault A 35, Per Svan fra Stockholm i en Far East 31 og danske Jan B. Hansen fra North Sails i The Beast, en Figaro 2.

Jan B. Hansen har i øvrigt lige sejlet Sjælland Rundt som træning før Silverrudder. Det er dobbelt længde af en Fyn rundt.

- De er alle tre sejlere på et særdeles højt niveau. Det bliver spændende at opleve, siger Phillip Cossen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Langeland

Reform giver Merete og Claus fra Humble 6500 kroner ekstra: Nu bliver der råd til mere af det sjove

Bagsiden

Pletskud: P-skiven duer ikke

Annonce