Annonce
Indland

Tusindvis af unge har et behandlingskrævende alkoholforbrug

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Kun to procent af de unge med for høje alkoholforbrug modtager behandling gennem kommunen, viser rapport.

30.000 unge mellem 15 og 25 år havde i 2019 så stort et forbrug af alkohol, at de havde behov for rådgivning eller behandling.

Det viser en rapport fra Center for Rusmiddelforskning, skriver Berlingske.

Tallet svarer til 3,8 procent af de unge i aldersgruppen. Men det er "alt for stort et tal", mener Anette Søgaard Nielsen. Hun er professor ved Enheden for Klinisk Alkoholforskning på Syddansk Universitet og tidligere leder af Alkoholbehandlingen i Odense Kommune.

- Der er ingen tvivl om, at et stort alkoholforbrug, når du er ung, giver en øget risiko for, at du bliver dårligere til indlæring, at du kan få problemer med din uddannelse, og at du kan få en svær afhængighed, som du ikke selv kan løse.

- Så vi skal være bekymrede, siger Anette Søgaard Nielsen til Berlingske.

I undersøgelsen er de unge blevet spurgt, hvor meget de drikker, og hvor ofte de drikker. De er desuden blevet spurgt, om indtaget har konsekvenser såsom blackouts, skyldfølelse eller tilskadekomst.

Spørgsmålene stammer ifølge avisen fra Audit (The Alcohol Use Disorder Identification Test). Det er ifølge Dansk Selskab for Almen Medicin et af de mest udbredte værktøjer til at identificere og vurdere alkoholproblemer.

Af rapporten fremgår det, at det er unge i alle samfundslag, som har et højt alkoholforbrug.

Det er altså både unge, der er vokset op i familier med alkoholproblemer. Men også unge fra Gentofte, som er en meget velhavende kommune, drikker "helt vildt meget", siger Mads Uffe Pedersen, forsker ved Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet.

På trods af at flere tusinde unge har brug for behandling eller rådgivning til at nedbringe deres alkoholforbrug, så er det kun to procent af dem, der modtager hjælp gennem et kommunalt tilbud, fremgår det af rapporten.

Mads Uffe Pedersen mener, det er problematisk, at der ikke er flere, der modtager behandling.

Han siger til Berlingske, at det kommer til at betyde, at de ikke lærer at få kontrol over deres alkoholforbrug.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg For abonnenter

Se billeder fra statsminister-visit: Skoledreng krævede svar om organdonation

Danmark

Funding: Nu har Mette Frederiksen kun Venstre tilbage

Der var én, der var to, der var tre, der var fire, der var fem på cykeltur ... Sådan lyder det i den gamle børnesang "10 små cyklister". Og teksten minder lidt om forhandlingerne om en reform af udligningsordningen. Ligesom cyklisterne faldt fra en for en, indtil der kun var én lille kæk cyklist tilbage, så er regeringens forhandlingspartnere også lige så stille forsvundet ud af forhandlingslokalet, så der nu kun de facto er et parti tilbage. Liberal Alliance og Konservative var de første til at ryge ud, og i denne uge meldte Dansk Folkeparti sig reelt ud af forhandlingerne i et interview her i avisen Danmark. Godt nok sidder partiet stadig med ved bordet, men Kristian Thulesen Dahls forslag om at skrotte det eksisterende udligningssystem og indføre en fælles kommuneskat er lige så realistisk som eksistensen af julemandens værksted. Men døden skal have en årsag, og Kristian Thulesen Dahl skal kunne forklare, hvorfor han ikke kommer til at gå med i en aftale, og det var det, han gødede grunden for i interviewet. Det efterlader ét parti tilbage. Nemlig Venstre. Efter en lille måneds maskeradespil, er vi nu langt om længe der, hvor forhandlingerne skal til at gå i gang. Alt indtil nu har været opvarmning, det er nu, det bliver alvor. Men hvad med regeringsblokken, tænker den opmærksomme læser måske? Den kan regeringen jo også danne flertal med. Ja, teoretisk, men det kommer S ikke til at gøre. Det vil regeringen ikke, det tør den ikke. Risikoen er simpelthen for stor. En ren rød aftale om kommunernes økonomi ville give Venstre og Dansk Folkeparti muligheden for at køre hårdt på Socialdemokratiet i alle de kommuner, hvor der ikke bliver guldregn, og det går ikke - slet ikke året før et kommunalvalg. Og heldigt for Socialdemokratiet har Venstre også al mulig grund til at gå med i en aftale. Selv om det den seneste måned har virket til, at partiet har været ganske kritisk, så har Venstre gjort alt for at holde sig spilbar. Man skal lægge mærke til, hvordan Venstres kritik primært er gået på proces. Hvorfor lægger regeringen ikke beregningerne frem? Hvorfor udleverer regeringen ikke alle tallene? Hvorfor er der fejl i beregningerne? Der er ikke blevet sagt noget af Venstres forhandlere, der har gjort det umuligt for partiet at indgå en aftale. Modsat tilfældet med Kristian Thulesen Dahl. På indholdssiden har Venstre krævet, at staten pumper en ekstra milliard ind i udligningssystemet, at de socialdemokratiske vestegnsborgmestre ikke favoriseres, at det såkaldte finansieringstilskud på 3,5 milliarder kroner bliver en del af forhandlingerne, og at ingen danskere får skattesmæk som konsekvens af reformen. Alle krav, hvor regeringen bør kunne give indrømmelser. I det hele taget må man bare sige, at Venstre har spillet sine kort dygtigt. Makkerparret Sophie Løhde og Troels Lund Poulsen har i den grad haft fat, hvor det gør ondt på regeringen, og de to har bevist at man ikke skal undervurdere deres evner ud i det politiske spil. Ved at trække forhandlingerne i langdrag, har de givet medierne tid til at grave sig ned i materialet - eller mangel på samme - og ud af det er der kommet en lang række historier, der har udvandet regeringens ellers overbevisende førstehåndsindtryk. Det har været tydeligt, at venstrefolkene har forsøgt at koble sig på borgmestrenes frustration. Både deres egne, men så sandelig også de socialdemokratiske af slagsen. Særligt den socialdemokratiske borgmester i Hjørring Kommune Arne Boelts dramatiske kritik af regeringen er blevet forsøgt annekteret af Venstre. Lidt ligesom da Mette Frederiksen under diskussionen om regionernes fremtid ikke kunne åbne munden, uden hun erklærede sig enig med Venstres Stephanie Lose. Og det har været klogt på den måde at alliere sig med det kommunale Danmark. Venstre har i sit forsøg på at trække forhandlingerne ud hele tiden skullet passe på ikke at lægge sig ud med partiets kommunale bagland. Landets borgmestre - røde som blå - skriger på en reform af udligningsordningen, så hvis der begyndte at sprede sig en stemning af, at Venstre var i gang med at obstruere det, ville Jakob Ellemann-Jensen hurtigt få kærligheden at føle. Og netop derfor ender forhandlingerne også efter alt at dømme med en aftale med Venstre. Det er i både Mette Frederiksens og Jakob Ellemann-Jensens interesse. Men sidstnævnte har dygtigt formået at udnytte situationen til at få vist, at Danmarks liberale parti ikke er så bovlamt, som man ellers kunne tro. Der er stadig én kæk cyklist tilbage.

Svendborg

Statsministerbesøg i Svendborg: Spørgelystent publikum holdt Frederiksen til ilden

Annonce