Annonce
Ærø

Turist- og erhvervschef vil ikke stille op til interview om kritisk nyhedsbrev

Chris Hammeken, direktør i Ærø Turist og Erhverv. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Chris Hammeken ønsker kun at give skriftlig svar på spørgsmål til sin hårde kritik mod avisen.

Ærø: I fredagens nyhedsbrev fra Ærø Turist- og Erhvervsforening retter turist- og erhvervsdirektør Chris Hammeken en lang og hård kritik mod Fyns Amts Avis' artikler om to tidligere medarbejderes klager over arbejdsmiljøet på og ledelsen af Marstal Søfartsmuseum.

Avisen kontaktede mandag formiddag Chris Hammeken for at lave et interview om, hvorfor han valgte at bruge ugebrevet på at kritisere avisens journalistik.

Avisen aftalte med turist- og erhvervsdirektøren, at vi kunne interviewe ham telefonisk mandag eftermiddag. Han bad om, at vi sendte ham en mail med nogle af de spørgsmål, som vi i første omgang gerne ville have svar på, så han kunne forberede sig på interviewet. Det gjorde vi.

Efterfølgende sendte turist- og erhvervsdirektøren skriftlige svar på spørgsmålene og understregede i en mail og efterfølgende telefonsamtale, at han kun havde lyst til at svare på avisens spørgsmål og eventuelt opfølgende spørgsmål med skriftlige svar. Vi mener ikke, at han har svaret fyldestgørende på vores spørgsmål, og ville gerne have haft mulighed for at stille opfølgende spørgsmål mundtligt. Da det ikke var muligt, vælger vi ikke at bringe svarene.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Lykkelig afslutning på Hamed Rezaiis sag

Endelig fik Hamed Rezaii sit svar. Og lykkeligvis for ham var det et positivt svar. Han har langt om længe fået den opholdstilladelse, han så inderligt har ønsket sig. Det er meget, han har været igennem. Lægeerklæringer har dokumenteret, at de psykiske traumer, han har fået som følge af sin opvækst i og flugt fra Afghanistan, har medført , at han lider af posttraumatisk stress syndrom. Bedre er det ikke blevet af, at hans sagsforløb har været en knudret affære med en del afslag og meget lang ventetid. Nu er det heldigvis overstået. Svaret er nået frem til Ærø, og så er der ikke så meget at sige til, at hans hoved var så fyldt med impulser, at hans umiddelbare behov egentlig var at slukke for hjernen og bare spille Playstation, efter han først havde kaperet, hvad nyheden betød for hans liv og færden. At der så også lige sniger sig yderligere en lettere grotesk detalje ind i sagsforløbet, er på bundlinjen underordnet for Hamed Rezaii. Det vigtigste for ham må være, at han har fået lov til at blive i landet. Nu kan han koncentrere sig om at passe sit arbejde og komme videre med bearbejdningen af PTSD'en. Og naturligvis kan han arbejde videre med integrationen i det samfund, han allerede er en del af. Den groteske detalje er måske også en anelse kendetegnende for et sagsforløb, hvor tidsplanen skred, og det har knebet gevaldigt med den gode og oplysende kommunikation fra Udlændingestyrelsen til Hamed Rezaii og familien Kjelsmark, som han har boet hos, mens hans ansøgning om at få en opholdstilladelse er blevet behandlet. Sidste krølle på sagen er, at Udlændingenævnet ved en fejl ikke fik fortalt Rezaiis advokat, at ansøgningen var gået igennem. Advokaten blev blot bedt om at fremskaffe nogle boligpapirer, og derfor kom det frem, at sagen var afsluttet med et lykkeligt resultat for Hamed Rezaii. Måske er det ikke den største fejl eller den tungeste opgave i hele sagsbehandlingen, der er kikset, men det er trods alt en ret vigtig oplysning, der ikke er blevet givet videre til først Hamed Rezaiis advokat og siden hovedpersonen selv. I sig selv behøver det ikke give meget røde ører. Fejlen har trods alt ikke alvorlige konsekvenser for sagen. Men samlet set, har sagsforløbet ikke været kønt. Set med positive øjne kan det slås fast, at der er lavet en sagshåndtering, der på nogle felter kan danne skole for, hvordan tingene ikke skal gøres. Adskillige små og store fodfejl undervejs har sat Hamed Rezaii under et unødigt mentalt pres, og det vil da være prisværdigt, hvis den slags fejl kan undgås i fremtiden. Han er jo ikke det eneste menneske, der befinder sig i en yderst sårbar position, hvor små administrative fodfejl kan få store menneskelige konsekvenser.

Annonce