Annonce
Ærø For abonnenter

Turist- og erhvervschef: Golfklubben er vigtig for Ærø

Turist- og erhvervschef Chris Hammeken kalder Ærø Golfklub for en central del af kommunens erhvervsstrategi. Arkvifoto: Katrine Becher Damkjær
At Ærø fortsat har en golfklub er centralt i forhold til kommunens vedtagne erhvervsstrategi, forklarer turist- og erhvervschef Chris Hammeken, der har hjulpet Ærø Golfklub med at få sat gang i markedsføringen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: Er der et Ærø efter corona?

Lokaldebat: Min mand og jeg har fritidshus på Ærø. Ikke et decideret sommerhus, som der jo ikke er mange af her. Vi plejer at holde påske i vores hus i Marstal, men i år bliver vi hjemme. Det, der normalt er hyggen og charmen ved Ærø, er blevet til noget, man skal undgå med håndsprit og flere meters afstand. I normale tider, når Ærø prøver at lokke flere til at flytte til øen, slår man ofte på den dejlige natur. Faktisk er det slet ikke naturen, som er det særlige ved Ærø. Den fås såmænd bedre mange andre steder i Danmark. Her er ingen store skove, ingen forblæste sandklitter, ingen åer og ingen klipper. Højst nogle smukke udsigter over velplejede marker med havet som baggrund. Det er ikke Ærø, man skal besøge, hvis man søger vildmark og ensomhed. Derimod er de gamle byer noget helt særligt. Al den skønhed tilsat duften af fortid, saltvand og løgnehistorier fra de syv have. Foruden trygheden ved at føle sig omgivet af venlige mennesker til alle sider. De snævre gader. De små huse. At sidde i sin gårdhave en sommeraften og lytte til dæmpet latter, mumlen og sang fra alle de andre små gårdhaver, er indbegrebet af Ærø. Allerede på færgen møder man mange, som man er på smil med. Sådan er det at være på Ærø. Her får man hurtigt lært folk at kende og mulighed for at deltage i en masse spændende ting. Når vi er på Ærø, støtter vi bevidst de lokale butikker. Gaver til familien bliver købt her. Jeg ser, at mange fastboende på Ærø håber, at vi fritidshusfolk holder sig borte i denne påske. Det kommer desværre nok helt af sig selv. Mange af os har uden tvivl betydeligt bedre muligheder for at holde afstand til andre mennesker hjemme i vores hverdagsbolig, og alle de aktiviteter, som vi normalt ser frem til at deltage i på Ærø, er suspenderet i år. Dog, alt får en ende. Også denne epidemi. Om kort tid kommer lægekunsten utvivlsomt med en "Corona-pille", som det er sket ved alle andre smitsomme sygdomme i tidens løb. Min bekymring er imidlertid, at Ærø ikke så let forvinder skaderne efter epidemien. Igennem flere år har vi set, hvordan gågaden i Marstal bliver kortere og kortere. Flere og flere butikstyper forsvinder. Mange huse står tomme med salgsskilt. Den udvikling er selvforstærkende. I hvert fald når det gælder et samfund som Ærø, hvis primære varemærke er fællesskab. Når der så oven i købet kommer en periode som denne, hvor fællesskab næsten er blevet noget livsfarligt, skal det gå galt. Ja, museerne vil genåbne. Heldigvis får de nok støtte, men hvad med de små butikker og de små listige steder? Hvis de forsvinder, er der sådan set ikke meget Ærø tilbage. Hvem går tur i en tom by? Jeg tænkte, at de lokale banker måske kunne oprette en slags "katastrofefond", som kunne støtte de nødlidende små forretningsdrivende, sådan at de ikke behøver at dreje nøglen om. Bankerne kunne udstede en slags gavekort, som vi andre køber nu og indløser i butikkerne, når tiderne igen bliver normale. Måske ikke nogen stor hjælp, men dog alligevel en håndsrækning. Hvis man så endda måske kun betaler 500 kr. for det gavekort, som lyder på 600 kr., er der også lidt fordel for køberen.

Annonce