Annonce
Fyn

Tryk på ny teststation i Middelfart: 4000 tjekket for corona på godt to uger

Den driftsansvarlige Allan Mose, der her ses sammen med regionsrådsformand Stephanie Lose under åbningen af teststationen i Middelfart, fortæller, at man godt kunne nå at teste flere. Men Statens Serum Institut kan ikke  nå at følge med. Foto: Rasmus Henriksen
Region Syddanmark overvejer nu at forlænge borgernes mulighed for at bestille tider.
Annonce

Middelfart: Flere end 4000 borgere er allerede blev tjekket for corona, siden Region Syddanmark 16. november åbnede sin nye teststation i Middelfart.

At der er tryk på i den tidligere jordemoderklinik på P.V. Tuxens Vej mærker borgerne, når de skal bestille en tid til coronatest på nettet. De daglige 400 tider er nemlig lynhurtigt væk, og mange oplever derfor, at der slet ingen tider er at få og tager i stedet til Kolding, Fredericia eller Odense, hvor det er nemmere at komme til.

Stationen i Middelfart har åbent tirsdag og torsdag fra 9 til 17  i lige uger og mandag, onsdag og fredag i ulige uger. De første to uger var der åbent alle ugens fem dage i Middelfart. Nu deler man personalet med nye teststation, der åbnede 2. december i Fredericia - hvor der er åbent, når Middelfart har lukket.

Annonce

Overvejer længere tidsbestilling

Allan Mose, driftschef hos Ambulance Syd, der står for testcentrene i Region Syddanmark, har flere forklaringer på den ikke helt optimale situation i Middelfart.


Inden for regionen er vi også nødt til at prioritere, hvor kræfterne skal lægges, og lige nu er der desværre ikke udsigt til flere prøver i Middelfart.

Allan Mose, driftschef


I modsætning til de store testcentre i Kolding og Odense for eksempel, der har åben for booking langt frem i tiden, kan borgerne kun booke syv dage frem i Middelfart. Det skyldes, at regionen vil være i stand til at flytte personalet fra de små teststationer over til de mobile enheder, hvis der opstår kraftig smittespredning i særlige geografiske områder.

- Derfor vil vi ikke binde personalet i Middelfart i mere end syv dage frem, forklarer Allan Mose.

Regionen overvejer i øjeblikket at udvide bookingperioden i Middelfart, men det skal ske på en måde, så det ikke ødelægger fleksibiliteten i forhold til de mobile enheder.

- Vi har derfor ikke lagt os fast på den endelige model, siger han.

Driftschefen fortæller, at de fem ansatte, som sidder klar med plastikvisirer og vatpinde i Fredericia og Middelfart, godt kunne nå at teste flere hver dag. Problemet ligger hos Statens Serum Institut.

- Selv om seruminstituttet løbende udvider sin analysekapacitet, er der stadig grænser for, hvor mange prøver, det kan modtage fra de enkelte regioner. Inden for regionen er vi også nødt til at prioritere, hvor kræfterne skal lægges, og lige nu er der desværre ikke udsigt til flere prøver i Middelfart, siger Allan Mose.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Tidligere GOG-profil til udlandet

Annonce