Annonce
Faaborg-Midtfyn

Trusler mod socialrådgiver gav betinget fængsel

Arkivfoto: Michael Bager

Faaborg-Midtfyn: Det kom til at koste en 38-årige mand 20 dages fængsel, at han to gange opførte sig truende overfor socialrådgiverne i kommunen.

Episoderne fandt sted i starten af 2018, hvor manden den ene dag blandt andet sagde til en socialrådgiver, at 'stod det til mig, så var hun (en anden socialrådgiver, red.) begravet'. Dagen efter lød det så, at 'det går galt en skønne dag' - 'en eller anden bliver slået ihjel'.

Det var i forbindelse med familiepleje til mandens børn, at truslerne blev fremsat, og forleden måtte manden så en tur i Retten i Svendborg. Her mente dommerne, at udtalelserne gav socialrådgiverne grund til at frygte for deres liv og helbred og dømte manden skyldig.

De 20 dages fængsel blev gjort betinget af, at den 38-årige udfører 40 timers samfundstjeneste.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce