Annonce
Udland

Trumps kampagne appellerer afgørelse i Pennsylvania

Den tidligere New York-borgmester Rudy Giuliani, som er personlig advokat for præsident Donald Trump, agiterer i tale mod demokraten Joe Bidens valgsejr. Foto: Eduardo Munoz/Reuters
Trumps lejr appellerer en domstols afgørelse, der afviste forsøg på at standse Bidens valgsejr i Pennsylvania.

Præsident Donalds Trumps valgkampagne har søndag meddelt en domstol, at den vil appellere en afgørelse i delstaten Pennsylvania. Her afviste en føderal dommer lørdag et søgsmål om at få millioner af brevstemmer tilsidesat.

Dommerens afvisning var endnu et slag mod Trumps forsøg på at få omgjort resultatet af præsidentvalget.

Beslutningen om at appellere afgørelsen fremgår af retsdokumenter, som nyhedsbureauet Reuters har set.

Distriktsdommer Matthew Brann i byen Williamsport beskrev i sin afgørelse lørdag de juridiske argumenter fra Trumps lejr i sagen som "anstrengte og uden reel værdi". Han sagde at det generelt var hans indtryk, at sagen består af "spekulative påstande".

Han tilføjede, at han ikke "har beføjelser til at tage stemmeretten fra en enkelt person og i endnu mindre grad millioner af borgere".

Søgsmålet i Pennsylvania, som blev indgivet 9. november, har som påstand, at valgtilforordnede ikke behandlede brevstemmer ens.

I det oprindelige søgsmål var der også en påstand om, at nogle republikanske valgobservatører ikke fik lov at komme tæt nok på optællingen af brevstemmer.

Den del af søgsmålet blev dog droppet igen 15. november. Men efterfølgende bad Trump-kampagnen om at få det tilføjet igen. Trumps advokat Rudy Giuliani har sagt, at han er skuffet over afgørelsen.

- Dagens beslutning vil dog også hjælpe os med vores strategi om hurtigt at nå til højesteretten, sagde han lørdag.

Biden vandt med mere end 81.000 stemmer i Pennsylvania.

Søgsmålet er et blandt flere, som Trump og hans republikanske støtter har indgivet efter valget.

De har også forsøgt at få ændret resultatet ved omtællinger og direkte pres på medlemmer af delstaternes lovgivende forsamlinger. Senest har præsidenten lørdag lokal tid bedt om en omtælling i Georgia efter et nederlag her.

Ligeledes lørdag har både Republikanernes nationale partiorganisation og partiets afdeling i Michigan bedt Michigans valgmyndigheder om at udsætte godkendelsen af valgresultatet i 14 dage.

/ritzau/Reuters

Annonce
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Forening for forældre med anbragte børn kalder sagen om lille Marco "grotesk": - Forældrene blev lovet mere samvær allerede i maj

Danmark

Fredagens coronatal: 1085 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

En læser får svar: - Skal jeg virkelig køre slalom mellem hestepærer?

Svendborg For abonnenter

Svendborg Efterskole huser veteranbørn: Sommerlejren giver dem ro i hverdagen

Fyn

Mere vand på vej: DMI varsler risiko for skybrud og torden

Debat

Kronik: Visioner for en sammenhængende kommune

Debat For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Det har længe været passé med kæft-trit-og-retning

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Svendborg

Svendborgenserne sorterer skrald som aldrig før efter ny lov, men en ting halter:- Mange er bange for at gøre noget forkert

Sport

Mens du sov: Badminton-Axelsen videre, svømme-Blume videre og løber-Sara videre

Søsiden

Se billeder fra præmie-show: Øhavs-skonnerter toppede i Fyn Rundt

Svendborg For abonnenter

Tak, men nej tak: To røde partier har afvist valgforbund med Enhedslisten

Langeland

Carsten Holm er kåret som ugens nummer 1 VIP: - Det er sjovt, når sådanne to verdener mødes

Annonce