Annonce
Fyn

Trodser kritik: Politikere står fast på belyst supercykelsti gennem skovområde

I dag en skov med en grussti. Fremover en skov med en asfalteret og belyst supercykelsti. Mange i Agedrup og Bullerup føler, at Odense Kommune har gennemtrumfet beslutningen om ændre "deres" skov hen over hovedet på lokalsamfundet. Foto: Michael Bager
På et møde tirsdag har By- og Kulturudvalget besluttet at stå fast på kontroversiel beslutning om at asfaltere og etablere belysning på en sti, der fører gennem et skovområde i Agedrup nord for Odense.
Annonce

Store dele af lokalsamfundet i Agedrup og Bullerup er i oprør og har de seneste dage protesteret højlydt mod beslutningen om, at Odense Kommune som led i udbygningen af kommunens samlede net af supercykelstier vil asfaltere en sti, der går direkte gennem områdets eneste skov og grønne åndehul.

Protesterne til trods, så går arbejdet nu i gang som planlagt. For tirsdag har By- og Kulturudvalget drøftet sagen, og samtlige partier er enige om at stå fast på beslutningen, der tidligere er truffet. Allerede tirsdag formiddag var de første maskiner at se på stien, der ligeledes er blevet spærret af, så områdets skolebørn i en midlertidig periode må finde nye ruter. Og fra på mandag er arbejdet planlagt til for alvor at gå i gang.

- Vi ønsker at holde fast i projektet, fordi det indgår i vores net af supercykelstier, begrunder by- og kulturrådmand Jane Jegind (V) beslutningen.

Hun oplyser, at for at imødekomme beboernes bekymring i forhold til, hvad belysning i området vil kunne have en negativ betydning for blandt andet dyrelivet i skoven, så vil de lamper, der skal sættes op langs stien, blive placeret længere nede ved jorden, så de ikke kaster så meget lys ud til siderne.

Afspærringer vidner om, at arbejdet for alvor går i gang lige om lidt. Efter planen fra på mandag. Foto: Michael Bager
Annonce

Frygter knallertræs

For beboerne går kritikken dog på flere ting.

Mange frygter, at den asfalterede og belyste sti vil ødelægge den særlige stemning af grønt åndehul, der hidtil har været i skoven. Desuden, påpeger andre, må der forventes en stærkt forøget trafik, og således vil skoven ændres fra et sted, man opholder sig i og søger ro, til et sted, mange kører igennem. Ikke mindst er der frygt for, at den asfalterede og oplyste sti vil tiltrække flere scootere.

Endelig en der stor undren over, at lokalsamfundet ikke er blevet hørt. Og så påpeger mange, at der findes oplagte alternativer - f.eks. at benytte cykelstien langs Kertemindevej eller i stedet opføre en cykelsti langs Brolandvej og lade skoven være i fred. Men løsningen med at opføre cykelsti langs Brolandvej er både kompliceret og dyrere, har forvaltningen ifølge rådmand Jane Jegind (V) oplyst politikerne om.

Der er dog også stemmer i lokalsamfundet, som gerne ser stien gennem skoven asfalteret og belyst. For eksempel fordi det vil betyde bedre tilgængelighed, lyder et argument, og det vil også betyde, at skoven kan benyttes i flere timer i døgnet. De, der ser sådan på sagen, kan altså nu glæde sig over, at det er sådan, det bliver.

Udvalgsmedlem Kristian Guldfeldt (K) mener, at han og resten af udvalget har forsøgt at imødekomme en del af kritikken.

- Asfalteringen er en god idé, og det holder vi fast i. Hvad angår den anden del med belysningen, så imødekommer vi kritikken et stykke hen ad vejen ved at etablere en belysning, der ikke vil opleves så kraftig, siger han.

Supercykelstien skal ifølge Odense Kommune få flere - især fra Vollsmose, Seden, Bullerup, Agedrup og Munkebo - til at cykle. Prisen for at anlægge den asfalterede cykelsti gennem området lyder på cirka 1,7 millioner kroner, hvoraf Vejdirektoratet betaler halvdelen. Blandt andet skal to mindre broer over vandløb udskiftes, så de kan bære vægten af asfalteringsmaskinerne.

Den ene bro var i forvejen i dårlig stand, mens den anden kan genbruges et andet sted i kommunen, oplyser rådmand Jane Jegind.

"A-broen", som den kaldes, er et særligt sted i Agedrup, som blandt andet af områdets unge ofte har været brugt til stævnemøder. Nu skal den udskiftes med en ny bro, som er stærkere og kan bære vægten af asfalteringsmaskinerne. Foto: Michael Bager
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Lokal redekoordinator om død havørne-familie: - Det er så meningsløst

Svendborg

Forening frygter forgiftning: Tre døde havørne fundet på Tåsinge

Langeland For abonnenter

Venstre vil bygge nyt plejehjem på Langeland: Forlod forhandlinger efter forgæves forsøg på enighed

Annonce