Annonce
Erhverv

Trods stigende renter er der små lysglimt i mørket

De hurtigt og kraftigt stigende renter kan ikke undgå at påvirke boligmarkedet, men påvirkningen bliver ikke så helt så markant, som vi tidligere har set, forudser Jan Størup Nielsen. Arkivfoto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Coronakrisen har presset økonomien verden over, men det har ikke - som vi ellers er vant til - ført til faldende renter. Tværtimod. Renten er steget kraftigt og hurtigt i Danmark, og det er også kommet bag på dagens klummeskribent, chefanalytiker i Nordea, Jan Størup Nielsen, der forklarer, hvorfor det er gået, som det er.

Hvis jeg var faldet ned fra månen i går og blevet bedt om at gætte på, hvordan det var gået med de danske renter under corornakrisen, så var jeg uden tvivl gået galt i byen.

Faste læsere af disse klummer vil måske med rette indvende, at det ikke er første gang, de økonomiske prognoser svigter, men denne gang er udviklingen ikke desto mindre gået stik imod alle forudsigelser.

Men inden jeg forsøger at forklare, hvad det er der sket med de danske renter de seneste uger, så lad mig først lige sætte det triste baggrundstæppe.

De seneste uger har udbruddet af coronavirus udviklet sig fra en humanitær krise til en dyb økonomisk krise. I takt med at verdens lande har lukket ned, er den økonomiske aktivitet styrtdykket. I år forventer vi, at verdens BNP (bruttonationalprodukt) vil falde med 1 procent, anført af lande som Italien (-7 procent), Tyskland (-5 procent) og USA (-2 procent).

Heller ikke dansk økonomi forventes at gå ram forbi. Selv om vi i udgangspunktet bliver hjulpet af stærke offentlige finanser, store opsparinger i husholdningerne og mange stærke eksportvirksomheder, så vil dansk økonomi formentlig i år skrumpe med omkring 3 procent - det største tilbageslag, siden finanskrisen ramte i 2009.

Normalt plejer det at være sådan, at i tider med stor nervøsitet og faldene økonomisk vækst søger investorerne mod sikre havne for at beskytte deres investeringer. Det kan for eksempel være ved køb af guld eller ved at flytte investeringer over i obligationer i de lande, som har styr på økonomien, herunder Danmark.

Det så vi for eksempel under den europæiske statsgældskrise i 2012, hvor investorerne i stort omfang købte danske stats- og realkreditobligationer, hvilket pressede de danske renter langt ned i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med.

Danmarks status som sikker havn på de finansielle markeder betyder derfor, at vi normalt har kunne nyde godt af store rentefald, når den økonomiske aktivitet falder tilbage.

Men sådan har det ikke været under coronakrisen. Her har vi set, at de danske renter er steget markant, selv om de økonomiske fremtidsudsigter er blevet kraftigt forværret, og aktiemarkederne er faldet med omkring 25 pct. Disse rentestigninger har både ramt markedet for statsobligationer, hvor for eksempel den 10-årige danske statsrente på mindre end tre uger er steget med trekvart procentpoint.

Endnu større har stigningerne været på realkreditobligationer. I starten af marts kunne en dansk boligejer hjemtage et 30-årigt fastforrentet lån med en kuponrente på 0,5 pct. til lige omkring kurs 98. Hvis boligejeren i dag skal have det samme lån, sker det til en rente på 2 pct. Så kraftige rentestigninger på så kort tid så vi ikke engang under Finanskrisen.

Der er flere forklaringer på de pludselige rentestigninger. Den vigtigst er nok, at udenlandske investorer ikke længere køber danske obligationer. Det har de ellers haft for vane at gøre i stor stil, da for eksempel japanske investorer har købt stort ind af danske realkreditobligationer de seneste år.

De store udenlandske opkøb betyder, at udlændinge i dag ejer omkring 1/3 af de fastforrentede obligationer i Danmark. Så når disse købere ikke længere er aktive og udbuddet fortsat er stort, presser det prisen på de danske realkreditobligationer lavere og dermed stiger renten.

Men kan også vende det om og sige, at en væsentlig grund til, at de danske boligejere i de seneste år har kunnet nyde godt af stadig lavere renter er den hastigt stigende interesse fra udenlandske købere. Den er der ikke lige i øjeblikket, og derfor betaler vi lige nu prisen for deres manglende tilstedeværelse igennem højere renter.

En anden forklaring på de stigende renter er, at flere investorer i kølvandet på de store fald på aktiemarkederne har været tvunget til at sælge ud af deres obligationer for at kunne fastholde deres investeringsmandater.

Det har ramt navnligt det danske marked for realkreditobligationer, fordi det er et stort og velfungerende marked, hvor selv store investorer rent faktisk er i stand til at sælge deres obligationer. Og endelig er der selvfølgelig også den forklaring, at sådanne bevægelser hurtigt bliver selvforstærkende, fordi tab skaber frygt for yderligere tab, som igen får nogle til at sælge.

Kombinationen af et stort fald i den økonomiske aktivitet og hastigt stigende renter er ubetinget dårligt nyt for boligmarkedet. En tommelfingerregel siger, at en stigning i boligrenterne på 1 procentpoint i gennemsnit får huspriserne til at falde med 10 pct.

Bedømt ud fra den målestok går det danske boligmarked en usikker tid i møde. Personligt tror jeg dog ikke, at det bliver så slemt denne gang. Det skyldes primært to forhold. 1. Jeg forventer, at den store nedgang, vi ser lige nu i dansk økonomi, bliver kortvarig. Der er et begrundet håb om, at sygdomsudbruddet vil toppe inden alt for længe, og selv om genåbningen af dansk økonomi bliver lang og besværlig, tilsiger erfaringerne fra Kina, at bunden på nedturen forhåbentlig ikke er så langt væk.

Samtidig har centralbanker og regeringer over hele verden reageret meget hurtigt på krisen denne gang med historisk store hjælpepakker til økonomierne og de finansielle markeder. Det vil uden tvivl mildne krisens omfang og gøre vejen ud af den aktuelle nedtur nemmere.

2. På det allerseneste har der været begyndende tegn på, at perioden med de kraftige stigninger i de danske renter er ved at ebbe ud. Vi ser så småt nogle investorer begynde at købe op i realkreditobligationer, og det virker også til, at blandt andre Nationalbanken arbejder på højtryk for at sikre, at de stigende danske renter ikke kommer til at forværre den økonomiske nedtur.

Så selv om vi lige nu er ramt af det største økonomiske tilbageslag siden finanskrisen, er der trods alt små lysglimt i mørket.

Jan Størup Nielsen

45 år og bor i Munkebo.
Chefanalytiker i Nordea.
Baggrund: Har tidligere arbejdet som cheføkonom i Fionia Bank og undervist i 10 år som ekstern lektor i økonomi ved SDU.
Uddannet i 2001 som cand.oecon fra SDU.
Coronakrisen har lagt gaderne øde i mange byer og påvirker økonomien i hele samfundet, men renten er steget i modsætning til tidligere kriser, hvor den ellers er faldet. Det er også kommet bag på dagens klummeskribent, der forsøger at give en forklaring i sin klumme. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Coronakrisen er også en økonomisk krise, som især rammer detailhandlen. Men også boligmarkedet rammes, fordi renten er steget kraftigt på kort tid. Dagens klummeskribent giver en forklaring på, hvorfor det er gået sådan stik imod hans egen og andres forudsigelser. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ærø

Klumme: Jeg har arvet en guldbarre

Annonce