Annonce
Ærø

Trods høje coronatal på Ærø: Ingen grund til panik

Det nyeste kort fra Statens Seruminstitut kunne læses som et billede på, at Ærø har oplevet en corona-eksplosion. Men det er ikke tilfældet. Grafik: SSI

Ærø: Der har de seneste par dage været optræk til mild panik rundt om på Facebook, efter Ærø har skiftet farve til en mere faretruende lilla kulør på Statens Seruminstituts daglige opdateringer over coronaens spredning i Danmark.

Det er særligt kortet over antal registrerede smittede inden for de seneste syv dage, der har vakt bekymring.

Her fremstår Ærø i en lilla farve, man ellers skal helt til hovedstadsområdet for at findende lignende eksempler på, og læser man tallene helt som de står forklaret i farvenøglen, kunne man hurtigt tro, at den forgangne uge havde budt på 30-39 nye tilfælde af Covid-19 på Ærø.

Men det er ikke tilfældet. Som epedimiolog ved Statens Seruminstitut Laura Espenhain forklarede her i avisen i begyndelsen af april, kan farverne på landets mindre kommuner godt "snyde" lidt, da tallene dækker over antal registrerede smittede pr. 100.000 indbyggere. Og derfor kommer en kommune som Ærø, hvor antallet af indbyggere ligger omkring de 6000, hurtigt til at svinge voldsomt ud på "corona-ometeret".

I en mail til avisen forklarer hun, at det igen er det samme, der gør sig gældende i de nyeste kort: "Da Ærø er en lille kommune vil selv få covid-19-tilfælde påvirke antallet af tilfælde set i forhold til antallet af indbyggere. Derfor vil Ærø hurtigt kunne komme til at se mørk ud."

Det reelle antal af nye tilfælde registreret på Ærø i løbet af de forgangne syv dage ligger på omkring de to-tre stykker.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Frygter skævvridning af Danmark efter coronakrise: Regeringen varsler særlig hjælp til landdistrikterne

Annonce