Annonce
Fyn

Trine Bramsen om pengescoop til fynske virksomheder: - Det er ikke midler, man kommer sovende til

Forsvarsministeren fra Fyn, Trine Bramsen, glæder sig over, at de to fynske virksomheder skal deltage i EU-projekter. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Fondsmidlerne fra EU's Forsvarsfond til to fynske virksomheder vækker glæde hos forsvarsminister, Trine Bramsen, der håber at pengene vil betyde mere synlighed til virksomhederne og flere arbejdspladser til fynboerne.
Annonce

De to fynske virksomheder IFAD og OMT har sammen med en tredje dansk virksomhed formået at blive en del af projekter, som bliver støttet med mere end 150 millioner kroner af EU's forsvarsfond, og det er ifølge forsvarsministeren fra Fyn, Trine Bramsen, helt fortjent.

- Det er ikke midler, man kommer sovende til. Der er store brands rundt omkring i Europa, som ikke er blevet en del af projekterne. Det vidner om rigtig høj kvalitet og fremsynethed. Fyn kan sagtens være med i det teknologiske kapløb indenfor forsvarsindustrien, og fynboerne skal være stolte af, at de har virksomheder som er fremme blandt - og foran - nogle af de store, siger forsvarsministeren.

Annonce

Synlighed og arbejdspladser

For et lille land som Danmark, betyder tilliden til de danske virksomheder meget, og ifølge ministeren kan det være virksomhedernes invitation til at bryde igennem på markedet.

- Kontakter og synlighed er nøglen til forsvarsindustrien, og de her projekter afspejler begge dele. Det skaber både kontakter til virksomheder i Europa, og så retter der sig en del opmærksomhed mod de to virksomheder på Fyn. Dermed er der også skabt grobund for, at de kan blive større, siger Trine Bramsen.


Det vidner om rigtig høj kvalitet og fremsynethed. Fyn kan sagtens være med i det teknologiske kapløb indenfor forsvarsindustrien.

Trine Bramsen


Ministeren understreger desuden, at pengene kommer på et tidspunkt, hvor de kan gøre en endnu større forskel end normalt. I sidste ende kan projekterne nemlig føre til arbejdspladser, som kan være med til at stoppe den stigende ledighed efter corona.

- Det er afgørende, at der kommer penge og arbejdspladser. Jeg håber, at projekterne fører til mere produktion, for så kommer det til at betyde endnu flere arbejdspladser, afslutter Trine Bramsen

Fondsmidlerne skal bruges på at udvikle det europæiske forsvar, men i sidste ende kan det måske også skabe arbejdspladser lokalt. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fyn nærmer sig igen nul nye corona-smittede

Bagsiden

Boblerier: Skadedyr str. XXXXXL

Danmark For abonnenter

Coronasmittede sundhedspersoner får anerkendt arbejdsskader: Ingen har endnu udsigt til erstatning

Annonce