Annonce
Fyn

Tre ting - du ikke vidste om Sybergland: Derfor er søerne så dybe

Læserne fik en times rundtur i området, inden det var tid til kaffe. Foto: Mille Tindal Thomsen
Annonce

Biolog Frode Thorhauge er med i Naturgruppe Sybergland, hvor naturfolk helt fra starten af Sybergland-projektet har samarbejdet med kommunen og Great Northern om etableringen af området.

1. Great Northern har bestemt

Biolog Frode Thorhauge forklarer læserne om Sybergland. Foto: Peter Ammitzbøll

- Det er golfbanen, der har bestemt, hvordan der skulle se ud i Sybergland. Det er deres golf-arkitekt, der har tegnet hele området og begge søer, siger Frode Thorhauge.

Naturfolkene har fået lov til at komme med forslag og har presset på for at få deres ideer igennem, men de store linjer er lagt af Great Northern. Derfor har samarbejdet med Naturgruppe Sybergland undertiden kørt på de høje nagler. Og naturfolkene har flere gange truet med at udvandre fra samarbejdet.

- Et lille eksempel er, at der på golfbanen må terrænreguleres med fem meter. På Sybergland, må man kun regulere med en halv meter. Og det er fordi, der ikke er noget, der må forstyrre golfspillernes udsigt over området, forklarer Frode Thorhauge.

2. Søerne er dybe

Der blev cirka flyttet rundt på 1,2 millioner kubikmeter jord, da Great Northern blev anlagt. Foto: Lasse Hansen

Sybergland er opkaldt efter maleren Fritz Syberg, der sammen med Johannes Larsen yndede at male i "Kertemindes baghave". Området ser dog i dag noget anderledes ud, end det gjorde for 100 år siden, hvor området var delvist afvandet og mest bestod af våde enge. Eller for den sag skyld for lidt mere end 200 år siden, hvor Hindsholm var adskilt fra Fyn af Taarup Fjord, der gik igennem området. Fjorden var dog ikke mere end cirka 1,5 meter dyb.

Sådan ville biologerne i naturgruppen også helst have, at området skulle se ud, da planlægningen startede. Våde enge og lavvandede søer for det er nemlig bedst for fuglene.

- Men golfbanen ville have dybe søer, for de skulle bruge jorden til at modellere landskabet på golfbanen, siger Frode Thorhauge.

Og sådan blev det.

- De fik Kerteminde Kommune til at betale fem millioner kroner for at grave den jord ud, de skulle bruge til golfbanen, forklarer Frode Thorhauge.

Derfor kalder biologerne også den rekreative af de to søer, der er meget dyb, for grusgravssøen.

- Den er nemlig biologisk uinteressant.

3. Fiskene mangler

Det var næsten en sommerdag, da læserne var på besøg i Syebergland. Foto: Mille Tindal Thomsen

De store søer på Sybergland er ustabile. Men bare rolig. Du risikerer ikke at drætte i søerne i et pludseligt skred.

- De er biologisk ustabile. Vegetationen i dem skifter fra år til år. Og indtil videre er der kun hundestejler i søerne, vi venter stadig på, at der skal komme andre fisk, fortæller Frode Thorhauge.

Søerne har været på Sybergland - i en eller anden form - siden 2016, og mens fugle og planter har været hurtige til at indtage området, venter biologerne stadig på, at der skal komme en stabil fiskebestand i søerne.

Ifølge landzonetilladelsen for området, må der ikke udsættes fisk. De skal komme helt af sig selv. Typisk som fiskeæg, der sidder fast på fuglenes ben, når de flyver fra en sø til en anden.

- Men der er ingen søer i nærheden, så det kan godt tage meget lang tid. Nu er der jo gået fire år. Jeg frygter, det kan tage ti år, hvis vi skal vente på, at fiskene kommer af sig selv, siger Frode Thorhauge, der mener, at der burde søges en dispensation, så det var muligt at sætte fisk ud i søerne og hjælpe naturen lidt på vej.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce