Annonce
Erhverv

Tre stærke erhvervskort ind i Beldringe: HCA Airport styrker droneudvikling

Netværket og udviklingen af en erhvervspark omkring droneaktiviteterne i HCA Airport får fornyet energi efter, at bestyrelsen har fået tre stærke profiler på plads. Foto: Trine Grauholm
Bestyrelsen i den fynske lufthavn HCA Airport får tre nye stærke erhvervskort på plads, hvor især drone-erfaringer og erhvervsudvikling fylder meget hos de nye ansigter.

Beldringe: Der er lavet en rokade i bestyrelsen hos den fynske lufthavn i Beldringe HCA Airport, hvor lufthavnen bliver styrket på områder som droner og erhvervsudvikling.

To af ansigterne er særdeles velkendte i det fynske erhvervsliv, når den erfarne investor Helge Munk og adm. direktør i Lindø Port of Odense Carsten Aa fremover tager plads i bestyrelsen i lufthavnen. Tredje mand i den nye trio er Lars Dam Jensen, kommerciel direktør hos Falck.

Med de nye folk i bestyrelsen bliver lufthavnen især styrket på droneområdet, men også udviklingen af en erhvervspark som på Lindø, som Carsten Aa har stået i spidsen for. Netop to vigtige strategiske ben for lufthavnen.

Annonce

Helge Munk har igennem nogle år investeret i ny teknologi og særligt fokuseret på dronerne i de to virksomheder Lorenz Technology og Quadsat. Begge virksomheder har anvendt faciliteterne i lufthavnen, som har lagt asfalt til mange droneaktiviteter i flere år. Quadsat har ligefrem haft fast adresse i Beldringe.

Solide droneerfaringer

Den kommercielle direktør hos Falck, Lars Dam Jensen, træder også ind i bestyrelsen i lufthavnen med et solidt droneafsæt, da han har haft det overordnede ansvar for udviklingen på droneområdet hos Falck.

Bestyrelsen i HCA Airport

Bestyrelsen i HCA Airport i Beldringe har skiftet ud i medlemmerne, efter at Helge Munk, mangeårig investor i Odense, Lars Dam Jensen, kommerciel direktør i Falck, og Carsten Aa, adm. direktør i Lindø Port of Odense, er trådt ind.

Ud træder Ole Bang Nielsen og Jan Falck-Schmidt, mens de resterende medlemmer er formand Kim Kenlev, Jan Mikal Lockhart, Peter Rahbæk Juel og Morten Andersen.

- Det er tre virkelig stærke profiler, som vi er glade for at kunne tiltrække i lufthavnen, siger bestyrelsesformand i H.C. Andersen Airport, Kim Kenlev, og tilføjer:

- Med den nye bestyrelse får vi tilført nogle kompetencer, der virkelig styrker lufthavnen. Vi har en spændende strategi, hvor de tre nye bestyrelsesmedlemmer specielt kan hjælpe os med at trykke yderligere på speederen i udviklingen af vores nationale dronetestcenter og opbygningen af en mangfoldig og attraktiv erhvervspark.


Vores ambition er at skabe et økosystem inden for droneteknologien med forskere, operatører, producenter, offentlige myndigheder, private virksomheder og slutbrugere, hvilket skaber en attraktiv synergieffekt for små startups såvel som store internationale aktører.

Kim Kenlev, formand, bestyrelsen i HCA Airport


Rokaden i bestyrelsen er ikke udtryk for, at man vælger at neddrosle fokus på flytrafik i lufthavnen, understreger formanden. Den del er fortsat en vigtig del af lufthavnens strategi, men samtidigt styrker bestyrelsen sig nu på områder, som kan være med til at skabe flere fynske arbejdspladser.

- Dronetestcenteret og erhvervsparken går hånd i hånd. Vores ambition er at skabe et økosystem inden for droneteknologien med forskere, operatører, producenter, offentlige myndigheder, private virksomheder og slutbrugere, hvilket skaber en attraktiv synergieffekt for små startups såvel som store internationale aktører – ikke kun inden for droneteknologien, men også al den teknologi, der læner sig op ad. Det vil også bidrage til at skabe fynske arbejdspladser.

Annonce
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Politikere kræver handling fra minister og kommunen i Marco-sag: - Lad nu den familie flytte ind til deres barn

Danmark

Tirsdagens coronatal: Tre døde det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Lynmanøvre i Svendborg: Assens-firma køber konkursramt skiltefabrik - og sælger den videre til tidligere ejere

Erhverv For abonnenter

Kro må afvise gæster og lukke tre af ugens dage: Kokke og tjenere er ikke vendt tilbage efter genåbningen

Svendborg

Se videoen af måske kommende hotdogkonge: Robert slugte 15 hottere på 15 minutter

Svendborg

Små partier rykker sammen: SF og Alternativet i valgforbund til kommunalvalget

Debat For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Gigant-virksomheder har et særligt ansvar over for de små

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Erhverv

Efter norsk drama: Grand Hotel er blevet mindre værd

Faaborg-Midtfyn

Borgmester vil ikke føre personalesager i avisen: Skolebestyrelse tilgiver fyringstruet fagchef

Erhverv

Vred hotelejer har droppet bookingportal og vil klare sig selv: - Jeg vil ikke finde mig i deres metoder

Ærø

Politiet rykkede ud: Sejler mistænkt for at være spirituspåvirket

Langeland For abonnenter

Mindre lodsselskab fra Spodsbjerg taber overskud, men er alligevel tilfreds:  - Vi har egentlig gjort det udmærket

Faaborg-Midtfyn

Ingen andre kunne hjælpe havarist ved Avernakø: Marinehjemmeværnet trak lystsejler fri efter syv-otte timer på grund

Annonce