Annonce
Langeland

Tre meninger fra Spodsbjerg: Dagligvarebutik er afgørende

Jesper Holst og Anette Petersen støtter gerne en ny købmandsbutik i Spodsbjerg. Foto: Gitte Kjeldal
Både fastboende og sommerhusgæster var mødt op for at høre om en kommende købmandsbutik i Spodsbjerg.
Annonce

Spodsbjerg:  Jesper Holst og Anette Petersen flyttede for ti år siden til Spodsbjerg fra København.

-Det var afgørende for os, at der var en dagligvarebutik, da vi besluttede os for at flytte, siger Anette Petersen. Hun og Jesper Holst er pensionister, men vil gerne støtte en kommende købmand.

- Vi støtter gerne både økonomisk, og hvis vi kan gøre noget frivilligt arbejde, men vi er ikke håndværkere, så det er begrænset, hvad vi kan bidrage med der, siger Jesper Holst.

Jonna og Kurt Holmsted fra Bogense har haft sommerhus syd for Spodsbjerg i sommerhusområdet Sølyst siden 1999. Foto: Gitte Kjeldal

Sommerhusejerne Jonna og Kurt Holmsted savner stærkt en købmand i Spodsbjerg.

- Vi skulle bare herover for at være her i weekenden, og i går måtte jeg til at køre ind og handle i Rudkøbing. Jeg ville hellere kunnet have taget min cykel og have købt ind her i Spodsbjerg, siger Jonna Holmsted.

Kurt Holmsted vil gerne støtte en købmand i Spodsbjerg økonomisk.

- Men måske ikke lige med det samme. Jeg vil gerne lige se, hvordan den lokale opbakning er, for det er vigtigt, siger han.

Hanne og Svend Pedersen fra Svendborg. Foto: Gitte Kjeldal.

Hanne og Svend Pedersen fra Svendborg har haft sommerhus i Spodsbjerg siden 1971. Også de savner en dagligvareforretning i byen.

- Vi savner en købmand. Man slapper ikke rigtigt af, når man skal fare ind til Rudkøbing og købe ind. I sommer har det værer helt umuligt at få en p-plads i Rudkøbing. Og i Tullebølle er det ikke nemmere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Langeland For abonnenter

Kræver undersøgelse: Erhvervsfolk vil have klart svar om broens forfatning

Fyn

Rabbits vinder drama i overtiden

Langeland

Pyromanerne på rådhuset

Danmark For abonnenter

Rasmus Paludan har fundet nyt hul i lovgivningen: Sætter 200 kroner på højkant til underskrivere af vælgererklæringer

Annonce