Annonce
Fyn

Tre lokale producenter om ny torvedag i Kerteminde: - Vi har også en gårdbutik at passe

Lene Gommesen fra Sybergkvæg har ikke mulighed for være med på torvet om lørdagen. Arkivfoto: Kim Rune
Vi har spurgt tre lokale fødevareproducenter, hvad de siger til, at torvedagen i Kerteminde er udvidet til lørdag formiddag.

Kerteminde-egnen byder på et væld af lokale fødevare-producenter. Vi har spurgt tre af dem, hvad de siger til, at det nu også er muligt at stille op på torvet lørdag formiddag.

1 Michael Junge, Skovløkke Frilandsgrønt

- Det lyder bestemt interessant. Jeg har også efterlyst noget lignende hos Cityforeningen, men hvor man også kiggede på at udvide åbningstiderne i hele byen, så alt ikke døde hen klokken 13. Særligt i sommermånederne, hvor der er mange turister i byen. Vi dyrker årstidens grøntsager samt blomster og rabarbervin, og for os er januar, februar og marts ikke så interessante. Men jo, vi kunne godt være interesserede i at stille op på torvet.

2 Lene Gommesen, Sybergkvæg

- Det er ikke noget, vi er interesseret i. Vi har gårdbutikken, der også har åbent om lørdagen. Det er en beslutning, vi tog, da vi startede. Skulle det være gårdbutik eller salgsvogn, og vi valgte gårdbutikken, fordi det giver flere muligheder for at kombinere med familielivet ved siden af. Men jeg synes, det er en rigtig god idé at holde torvemarked om lørdagen også. Vi mærker en stor interesse for lokalt producerede fødevarer. 

3 Folmer Rasmussen, Urup Dam Oksen

- På nuværende tidspunkt er det ikke muligt for os at deltage på torvet. Ikke så længe, jeg har så meget arbejde ved siden af. Det er også lørdag formiddag, vi har åbent i vores gårdbutik, og vi har jo også et familieliv, der skal passes. 

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Faaborg-Midtfyn

Hvorfor glemmer I altid os sejlere: En bro vil tvinge os ud midt på Lillebælt

Annonce