Annonce
Svendborg

Tre landsbyer var tæt på: Men nu er fjernvarmeprojekt bremset igen

Der er stor opbakning til fjernvarmeværket. Her et foto fra et borgermøde i Ollerup forrige år. Foto: Lasse Hansen

Det var lige ved og næsten, da Miljø- og Naturudvalget sendte planen for Ollerup - Vester Skerninge- Ulbølle Fjernvarmeværk videre på sin vej mod den endelige projektgodkendelse i byrådet. Men så kom Økonomiudvalget på tværs.

Ollerup, Vester Skerninge, Ulbølle: Det var lige ved og næsten, da fjernvarmeprojektet i de tre landsbyer, Ollerup, Vester Skerninge og Ulbølle i sidste uge blev bremset i Økonomiudvalget. Flere års sejt projektarbejde stødte endnu en gang mod forhindringer, og nu er borgerne bag initiativet nervøse for, om det er forfra igen.

Ifølge formand for projektet Erik Stoumann afviste udvalget at behandle den projektindstilling, som var godkendt og oversendt fra Miljø og Naturudvalget, fordi man ønskede at behandle hele projektet under ét - altså både projekt og finansiering med eventuel kommunegaranti.

- Det kan man måske også godt forstå, men jeg er overbevist om, at de ikke har været bevidst om de konsekvenser, det kan få for os. For alt andet lige, er det jo meget fornuftigt at tage det hele på en gang, men vi er bare nødt til at skille tingene ad, siger Erik Stoumann.

- Kommunegarantien havde vi oprindelig søgt om, fordi vi tænkte, at vi skulle finansiere projektet via Kommunekredit. Men da kommunen ønskede en ret høj provision på hele 3,8 procent, blev vi nødt til i stedet at kigge efter nogle billigere finansieringsmuligheder. Det er vi i gang med nu, og der er allerede to kreditforeninger, der har meldt positivt tilbage og sagt, at de kan finansiere projektet til en lavere rente - både med og uden kommunegaranti.

Erik Stoumann har nu bedt om et møde med borgmester, kommunaldirektør og økonomichef for at informere om nødvendigheden af at skille tingene ad og behandle projekt og finansiering hver for sig.

Annonce

vi skal have vores projektansøgning behandlet så hurtigt som muligt, og da den ikke har noget med finansieringen at gøre, så håber vi, at Økonomiudvalget vil tage den med på dets næste møde.

Erik Stoumann, formand for Ollerup - Vester Skerninge - Ulbølle Fjernvarmeværk
Erik Stoumann håber, at Økonomiudvalget vil behandle projektet særskilt. Arkivfoto

Skræk-scenariet

Han er stadig fortrøstningsfulde, understreger han.

- Men vi skal have vores projektansøgning behandlet så hurtigt som muligt, og da den ikke har noget med finansieringen at gøre, så håber vi, at Økonomiudvalget vil tage den med på dets næste møde, siger han.

Nås det ikke, kan det bliver dyrt.

- Vores skræk-scenarie er at blive smidt tilbage til start en gang til. Vi ved, at der kommer nye tal i vejledningerne her til sommer, og så skal vi måske hen og regne om en gang til, hvis ikke vores projekt er godkendt. Det har vi prøvet fire gange nu, siger Erik Stoumann.

- Det er ikke fordi, de ændrede tal ikke vil blive til vores fordel, for det vil de sikkert, men det er dyrt for os hver gang, og det tager så lang tid at starte forfra.

- Og folk kan jo ikke forstå, at der ikke snart sker noget med den fjernvarme. Nogle går og lapper på deres gamle oliefyr og får sværere og sværere ved at vente, siger formanden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: Cittaslow-snegl er ikke ok

Lokaldebat: Som en glad borger i Svendborg Kommune vil jeg gerne knytte en kommentar til min opfattelse af, hvad der sker i min kommune. Jeg er selvstændig erhvervsdrivende og har haft en meget dårlig oplevelse med at have en sygemeldt ansat. Efter seks måneders sygdom var hun næsten klar til at vende tilbage på arbejde. Men sygedagpengene stoppede, og jeg fik at vide, at der var ikke mere at hente her. Bare en måned mere ville have været nok til, at en ung kvinde kunne fortsætte på arbejdsmarkedet. Svaret fra Svendborg Kommune var: Vi vurderer ikke, at der er en sikker prognose for, at du vil blive i stand til at vende tilbage til arbejdsmarkedet inden for 134 uger fra revurderingstidspunktet. Øv! Den unge kvinde er glemt. Ok, sådan er det. Men så at sætte en lille Cittaslow-snegle-smiley på afgørelsen, det er (dæleme) ikke ok. Derudover: Alle erhvervsdrivende i kommunen har fået et brev fra borgmester om, at byggesagerne nu var under kontrol, og at behandlingstiden er meget hurtig. Jeg har søgt byggetilladelse til et værksted, et fjernlager så vi kan få lidt skattekroner til kommunen. Efter fire uger spurgte teknisk forvaltning om der skulle være dyr i bygningen... Nej. Efter fire uger mere rykker min tømrer for svar, og pludselig ser forvaltningen, at det er i en landzone. De otte uger er spildt – forventet tre-fire måneders behandlingstid mere.-- Jeg mener, at Svendborg Kommune burde lukkes! (lille smiley) De ansatte burde prøve, om de kunne varetage dit eller mit arbejde. Ja, jeg er skuffet, så min mail er jo bare hyleri, men der er altså noget, som ikke er godt nok. Jeg har firma i Svendborg og Odense, og da jeg snakkede byggetilladelse med Odense gik der præcist fire timer efter, at jeg kontaktede Odense Kommune for en byggetilladelse, før de vendte tilbage. Der gik præcis otte uger før, vi rykkede for svar i Svendborg. Fint nok, at de har længere behandlingstid, men at slutte en mail med Cittaslow – det gode liv, det er ikke ok. Hvad så? Ja, så køber jeg da et hus i Odense eller Ringe.

Annonce