Annonce
Svendborg

Tre klasser på Tved Skole sendt hjem efter positive coronatests

Tved Skole har måttet sende tre klasser hjem de seneste dage. Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix
Elever og lærere i tre skoleklasser i Tved er i løbet af de seneste dage sendt hjem og skal nu selv-isolere og lade sig teste. Der er tale om tre enkeltstående tilfælde, understreger kommunens skolechef.

Tved: Tirsdag blev den ene klasse sendt hjem. Onsdag fulgte en anden. Og torsdag måtte en tredje samme vej.

Henover de seneste dage er elever og lærere i tre forskellige klasser på Tved Skole blevet hjemsendt som følge af positive coronatestsvar.

Det bekræfter Nanna Lohman, skolechef i Svendborg Kommune, som forklarer, at der er tale om en lærer og to elever, der alle tilhører hver sin skoleklasse, som er blevet smittet med corona.

Annonce

- Derfor rører det lidt bredt, forklarer Nanna Lohman, som fortæller, at det berører nogle af indskolingsklasserne på skolen.

Der er dog ikke tale om noget regulært udbrud, påpeger skolechefen.

- Det er vigtigt for mig at understrege, at smittetilfældene er sket uafhængigt af hinanden, og det er, hvor der har været noget smitte i familien, forklarer hun.

Som nære kontakter til en coronasmittet kan eleverne se frem til selvisolation derhjemme og test på fjerde- og sjettedagen, inden de kan vende tilbage.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Nu er opgravningen af minkene i gang

Faaborg-Midtfyn

Går imod andre praktiserende læger: Faaborg-læge vil gerne vaccinere med skrottede vacciner - hvis myndigheder siger ok

Annonce